Jack Torrance


”Here’s Johnny!!” Jack Nicholson blev advaret mod at takke ja til hovedrollen i Stanley Kubricks The Shining, men valgte at blæse på advarslerne. Det skal vi være glade for, da han gjorde Jack Torrance til en af de mest mindeværdige og uhyggelige skurke i filmhistorien.

De gode skurke: Jack Torrance

Civilstand
Kærlig ægtemand og hengiven far
Arbejdsmoral
"All work and no play makes Jack a dull boy"
Ambition
At redefinere det skønlitterære felt med den perfekte roman samt at blive på hotellet for evigt og evigt og evigt og evigt og evigt
Udfordringer
Lidt for glad for sin navnebror, Jack Daniels, en skeptisk hustru og en mærkelig søn

 

Nedsmeltning i minusgrader og snestorm

Skurke: Stanley Kubrick var kendt for sin perfektionistiske tilgang til rollen som instruktør, og han var berømt for at skabe dramatiske billeder i sine film. Derfor er det heller ikke overraskende, at The Shining er proppet med hjemsøgende billeder af det isolerede og tilsneede hotel i Rocky Mountains samt af dets tre beboere, Jack, Wendy og Danny.

Det mest hjemsøgende billede kommer på et punkt i filmen, hvor der foregår et markant skifte i stemning og atmosfære. Jack Torrance (Jack Nicholson) står ved et vindue og betragter sin familie, der leger i sneen foran hotellet, og kameraet zoomer tættere og tættere på Jacks ansigt, mens han med et fuldstændigt vanvittigt blik i øjnene synes at kaste sin sidste rest af menneskelighed fra sig.

På det tidspunkt har hotellets ånder overtaget Jacks krop og altså snart også hans sind. Det efterlader Jack Torrance som en sindssyg og morderisk psykopat, der taler med imaginære mænd, der giver ham frygtelige ordrer at følge. Han er ondskabsfuld og blodtørstig, og det tegner ikke godt for hans nervøse kone og stakkels barn.

Med en tinitus-agitg lyd som soundtrack zoomer kameraet tættere og tættere på Jack Nicholsons ansigt, mens han stirrer på sin kone og søn, der leger udenfor. Han har mistet forstanden, og festen begynder. Foto: Warner Bros.

 

Lidt for meget fred og ro

Jack Torrance kæmper for at slå igennem som forfatter. Han har brug for ro og fred til at skrive, og derfor tager han job som opsynsmand på Panorama Hotellet, der ligger øde hen i vintermånederne, hvor sneen afskærer hotellet fra omverdenen. Jack tager sin kone Wendy (Shelley Duvall) og deres søn Danny (Danny Lloyd) med sig, og der er der også masser af fred og ro på hotellet.

Men Jack begynder hurtigt at blive bims, både fordi han savner selskab, og fordi onde ånder huserer på hotellet. Jack og Danny kan begge mærke dem, men de påvirkes på hver sin måde, og Jack bliver overbevist om, at hans kone og søn vil forstyrre hans hellige pligt som opsynsmand på det storslåede hotel. Han beslutter, at det er på tide at finde øksen frem og skaffe dem af vejen…

Roller i nogle af 1970’ernes største og mest anmelderroste film havde gjort Jack Nicholson til en stjerne længe inden, Stanley Kubrick tilbød ham rollen som Jack Torrence i filmatiseringen af Stephen Kings klassiske gyser. Folk i filmbranchen advarede Nicholson om, at det ville være karriere-selvmord at tage rollen, men han takkede alligevel ja, og det er enormt svært at forestille sig andre end Jack Nicholson som den psykotiske, men også charmerende, Jack Torrance.

I begyndelsen af filmen præsenteres Jack som en jovial og ambitiøs mand, og hans dybe fald fra charmør til øksemorder in spe er en af filmhistoriens mest intense og tilfredsstillende karakterudviklinger. Jack Nicholson, der bedre end nogen mestrer rollen som antihelt og skurk, fik ikke megen anerkendelse ved filmens premiere i 1980 (det gjorde filmen heller ikke). Men nu, hvor den ikoniske skuespiller ikke har haft en rolle i seks år, kan man godt tale for, at portrættet af Jack Torrance hører til blandt hans bedste præstationer.

 

Ånder eller åndet?

Foruden at være en enestående visuel historiefortæller og perfektionistisk instruktør var Kubrick også en notorisk drillepind. Han elskede at gemme tvetydige små spor i sine film, og det gjorde han i allerhøjeste grad også i The Shining. Mange har spekuleret i, om Jack Torrance i virkeligheden bare er skør, eller om der virkelig er onde ånder, der taler til ham. Hver gang han taler med hotellets ”andre” beboere, kan han nemlig se sit eget spejlbillede. Hvad betyder det??

Kubrick gav aldrig noget svar, og da manden har været død i mange år efterhånden, kan vi nok godt opgive nogensinde at få svar. I stedet skal man nyde Jack Nicholson som en de fedeste og mest myrekryb-fremkaldende karakterer, nogen gyserfilm har haft.

Scenen, hvor Jack med sin trofaste økse slår døren ind, mens han imiterer ulven og de tre små grise er legendarisk. Øjeblikket, hvor Wendy finder hans vanvittige skriblerier i skrivemaskinen er hårrejsende. Der er aldrig et roligt eller kedeligt øjeblik i selskab med Jack Torrance. Han er simpelthen bare vidunderligt ond.

Jack får sit et glas Jack med sin usynlige ven, den kølige bartender Lloyd, der hjemsøger den prægtige salon på hotellet. Det er en af filmens mest uhyggelige og klamme scener, hvor Jack Nicholson spiller allerbedst.. Foto: Warner Bros.

 

 

Kommentarer: