CPH PIX: SVENSKERNE KOMMER


Svensk drama vender flygtningekrisen på hovedet ved at fortælle en historie om en svensk fra og hans søn, der flygter gennem Europa. Usmageligt mener nogle. Jeg synes, det er smart.

CPH PIX: Jimmie

Instruktør
Jesper Ganslandt
Manuskript
Jesper Ganslandt
Medvirkende
Jesper Ganslandt med flere

 

Flygtningekrise på omvendtsdag

Det løber mig koldt ned ad ryggen, da lille Jimmie og hans far bliver råbt an i den mørke skov. Bidske schæferhunde glammer ad dem, og overalt omkring dem skriger kvinder og børn ude i mørket, mens de prøver at slippe væk fra grænsepolitiet, der vil sende dem tilbage. Sende dem tilbage til et Sverige, der er hærger af borgerkrig. Afskære dem fra drømmen om et bedre liv sydpå.

I den svenske film Jimmie følger vi titelkarakteren, en 4-årig dreng og hans far. Der er krig i Sverige, og de bliver nødt til at flygte. Over Øresund, gennem mørke skove, skumle byer. Forbi brutale grænsevagter og flygtningecentre og teltlejre. Det er præcis den rejse, flygtninge fra blandt andet Syrien foretager. Selvfølgelig bare omvendt. Deres mål er lande som Sverige og Danmark, der i højere og højere grad lukker grænserne for dem.

Jeg har læst et par amerikanske anmeldelser af Jimmie, og de har ikke været begejstrede. De synes, det er dybt forkert at vende historien på hovedet. De amerikanske anmeldere finder det næsten anstødeligt, at instruktør Jesper Ganslandt forsøger at skabe identifikation hos seeren ved at give staklerne på flugt lyst hår og blå øjne. At det negligerer de prøvelser, eksempelvis syriske krigsflygtninge må igennem.

Papa og Jimmie på flugt gennem Europa. Foto: CPH PIX.

 

Jeg er helt uenig i den anskuelse. Jeg synes bestemt ikke, at Jesper Ganslandt er arrogant, fordi han vender historien på hovedet. Jeg har set mange film om flygtningekrisen, jeg har set utallige tv-indslag, læst bunker af artikler og set en lind strøm af billeder af druknede flygtninge. Det er forfærdeligt, hvad de stakkels mennesker må gennemgå, men mere forfærdeligt er det, at man efter et stykke tid bliver immun.

Fordi Jimmie er så absurd, men alligevel så ægte, fik den mig til at spærre øjnene op. Den er et interessant bud på en måde at få folk til at forstå, hvor farlige den er, den rejse så mange mennesker foretager hver dag. Desværre vil filmen næppe nå ud til et bredt publikum, og derfor er det nok begrænset, hvor meget den vil rykke. Men jeg tager altså hatten af for instruktørens gode intentioner om at prøve at få os til at forstå, hvor farligt det er at være på flugt. Og jeg stiller mig uforstående over for dem, der mener, det er usmageligt at fortælle historien fra svensk drengs synsvinkel i stedet for en syrisk dreng.

 

 

Kommentarer: