Golden Globe-vinder er et spark i løgene


Timingen er fænomenal, og filmen er et selvsikkert mesterværk. Three Billboards outside Ebbing, Missouri har allerede skovlet fornemme filmpriser til sig, og jeg er overbevist om, at der er flere på vej. Ganske fortjent.

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Instruktør
Martin McDonagh
Manuskript
Martin McDonagh
Medvirkende
Frances McDormand (Mildred Hayes), Woody Harrelson (Sheriff Bill Willoughby), Sam Rockwell (Officer Jason Dixon) med flere
Cinematografi
Ben Davis
Musik
Carter Burwell
Spilletid
115 minutter
Sprog
Engelsk

Bedømmelse:

 

Sådan siger man nej!

Anmeldelse: Lige nu siges der nej. Der siges fra, og der siges #Metoo. Det ikke bare siges. Det råbes. Det messes i kor af en verden af kvinder, der har fået nok af krænkelser, overgreb og hån af mandlige kollegaer – og mænds krænkelser generelt. #Metoo-kampagnen har startet en tsunami af protester, og den har indledt et tiltrængt opgør med en syg kultur i Hollywood. Og bevægelsen spreder sig også uden for filmverdenens grænser.

Hvor passende det dog er, at tidens mest omtalte og roste film, Three Billboards outside Ebbing, Missouri, netop handler om en kvinde, der har fået nok. En kvinde, der har måttet finde sig i vold fra mænd hele sit liv. Hun har fået tæsk af sin mand gennem deres børns opvækst. Hun har måtte begrave sin datter, efter en mand har voldtaget og myrdet pigen. Og nu fører hun åben krig mod byens mandschauvinistiske, racistiske og homofobiske politikorps, fordi de ikke efterforsker sagen. Three Billboards handler om at sige ”nej, fandme nej”, og aldrig har en film været bedre timet.

Men det er ikke derfor, jeg giver Golden Globe-vinderen seks stjerner. Dens næsten absurd gode timing er ikke grunden til, at jeg beordrer dig til at gøre Three Billboards outside Ebbing, Missouri til din næste biograftur. Havde filmen haft premiere, inden svinet Harvey Weinsteins ugerninger havde startet en flodbølge af #Metoo, og fået en masse modige kvinder til at stå frem, ville jeg stadig have kastet seks stjerner efter den. Den er nemlig en helt suveræn filmoplevelse, som fortjener at blive set og lyttet til.

Det er hårde spørgsmål, Mildred (Frances McDorman) stiller på de store reklameskilte uden for byen Ebbing. Hun spørger sheriffen, hvorfor de ikke efterforsker hendes datters mord. Foto: Johanna Korsh/20th Century Fox/Nordisk Film.

 

Uden for den lille, idylliske bjergby Ebbing står der tre ramponerede reklameskilte. De har ikke været i brug siden 80’erne, for efter der er kommet motorvej rundt om byen, følger ingen længere den gamle landevej, der fører forbi skiltene. Mildred Hayes (Frances McDormand) beslutter sig for at bruge skiltene til at få et budskab ud.

Syv måneder tidligere blev hendes teenagedatter voldtaget og myrdet, og politiet har ikke foretaget én eneste anholdelse i den tid. Mildred mener, at de har for travlt med at tæve byens sorte befolkning, og med at spærre 8-årige inde for at køre på skateboard på parkeringspladserne. Derfor spørger hun på skiltene, hvorfor der ikke er sket noget.

Det bringer byen på den anden ende, og sheriffen, den godhjertede og kræftsyge Bill Willoughby (Woody Harrelson) forsøger at formildne Mildred. Men hun har erklæret krig, og det er en kamp, som sheriffens højre hånd, den fordrukne og morsyge Jason Dixon (Sam Rockwell) er mere end villig til at kaste sig ind i. Der bliver bål og brand, bogstaveligt talt, i den lille by.

 

En meget sort komedie

Det forbavsede mig at erkende, at Three Billboards faktisk først og fremmest er en komedie, lidt i tone med Coen-brødrenes film, men langt mere kulsort og med mere galgenhumor. For selvom krigen mellem Mildred og byens betjente, og øvrige borgere, som stiller sig på lovens side, raser for fuld udblæsning, fortæller instruktør og manuskriptforfatter Martin McDonagh sin historie med masser af glimt i øjet. Med knivskarp og bidende satirisk dialog, og med nogle absurd komiske tableauer. Det er et af de mest afbalancerede manuskripter, jeg i årevis har set i en Hollywoodfilm. Humor går hånd i hånd med den drabelige alvor og det dybt seriøse emne, filmen behandler.

For der er jo intet sjovt over historien om en desperat kvindes ensomme kamp for ikke bare retfærdighed og oprejsning, men også sine helt grundlæggende borgerrettigheder. Det er den samme kamp, der raser mange steder i virkelighedens USA i tiden, hvor ikke blot sexchikane og seksuelle overgreb er et kæmpe problem, men også racisme og middelalderagtig homofobi. Ja, Three Billboards er bestemt en alvorlig film, men på imponerende vis lykkes det altså at balancere på en knivsæg mellem satire og hardcore drama. Det er meget tilfredsstillende.

Sam Rockwell and Frances McDormand ryger ofte og voldsomt i totterne på hinanden i den mesterlige Three Billboards outside Ebbing, Missouri. Foto. Johanna Korsh/20th Century Fox/Nordisk Film.

 

Manuskriptet og instruktionen er i verdensklasse, og det er skuespillet naturligvis også. Frances McDormand er efter min mening en af Hollywoods tre bedste skuespillerinder, og jeg tør æde min hjemmehæklede hue på, at hun vinder Oscaren for bedste kvindelige hovedrolle, ligesom hun også vandt Golden Globe i samme kategori. Hun spiller rollen som byens paria med en forfriskende uprætentiøs, men intens, tilgang, og hun formår i den grad at overføre instruktørens idé om en resolut kvinde til troværdig handling på lærredet. McDormands Mildred Hayes sparker røv! Det samme gør Sam Rockwell, hvis karakter er yderst interessant og velspillet – han bør være spidskandidat til Oscaren for bedste birolle, nu hvor han også har vundet en Golden Globe for sin rolle.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at Three Billboards er som benzin, der lige nu hældes på et bål der brænder så voldsomt, at det næsten kan ses fra månen. Slører det min dømmekraft? Er jeg grebet af øjeblikket, lader jeg mig rive med, og gør det filmen bedre, end den retmæssigt er? Nej, jeg gentager, hvad jeg skrev i begyndelsen af denne anmeldelse. Havde filmen haft premiere for et år siden, er jeg sikker på, jeg havde været lige så begejstret. Film om folk, mænd eller kvinder, der får nok og presses helt til kanten, er altid spændende. Og sjældent ser man en film, hvor alt fungerer så godt og glider så glat, som det gør i Martin McDonaghs eminente Three Billboards outside Ebbing, Missouri. En film for filmelskere!

 


 

Kommentarer: