The Revenant er unik


The Revenant er en uhørt ambitiøs film, der i hænderne på nogle af Hollywoods dygtigste folk bliver et mesterværk af en stormfilm og en af de mest intense oplevelser, biograferne har kunnet byde på i mange år.

The Revenant

Instruktør
Alejandro G. Iñárritu
Manuskript
Alejandro G. Iñárritu og Mark L. Smith
Medvirkende
Leonardo Di Caprio (Hugh Glass), Tom Hardy (John Fitzgerald), Domhnall Gleeson (Andrew Henry) med flere
Spilletid
156 minutter
Cinematografi
Emmanuel Lubezki

Bedømmelse:

 

Jagten går ind

Anmeldelse: The Revenant slår tonen an med en scene, hvor tre mænd er på jagt. De vader gennem en flod, hvis løb konstant brydes af træer, der får vandet til at strømme i nye retninger og skaber flere små floder. Solen bryder gennem trækronerne og disen, mens en kronhjort med et majestætisk gevir bøjer hovedet og drikker, stadig lykkeligt uvidende om den fare, den befinder sig i. Mændene gør deres våben klar og sigter på hjorten til lyden af de andre kronhjortes skingre brøl og vandet i floden.

Filmen er omkring tre minutter gammel, da ovenstående scene udspiller sig, og derfra har instruktør Alejandro González Iñárritu bare én mission med sit episke storværk: At feje benene væk under de fornuftige mennesker, der har købt billet til hans film. Og det gør han. For den næste scene er vildere end den første. Og den tredje scene er vildere end den anden. Og så videre, og så videre.

The Revenant bliver hele tiden mere intens og nervepirrende. Mere blodig og brutal. Konstant overraskende og hele tiden ubeskriveligt smuk takket være Emmanuel Lubezkis enestående kameraarbejde. Mere og mere medrivende på grund af Leonardo Di Caprio og Tom Hardys prisværdige skuespil. The Revenant er et mesterværk af den slags, der minder i hvert fald mig om, hvad det er, film kan gøre ved os, når alt bare går op i en højere enhed.

Undervejs på sin rejse tilbage mod livet møder Hugh Glass (Leonardo Di Caprio) en indianer, der hjælper ham med at genvinde kræfterne og kampgejsten. Foto: 20th Century Fox.

 

At vende tilbage fra de døde

Under en ekspedition i 1823 bliver pelsjægeren og stifinderen Hugh Glass (Leonardo Di Caprio) angrebet af en fuldvoksen bjørn. Glass er i livsfare efter mødet med bjørnen, og ekspeditionens leder, kaptajn Andrew Henry (Domhnall Gleeson), beslutter, at de andre må skiftes med at slæbe den sårede mand på en båre, mens de prøver at kæmpe sig tilbage mod nybyggerfortets sikre mure.

Den opgave virker uoverkommelig, da deres vej går over bjerge og tværs over floder, og kaptajnen bestemmer, at tre mand skal blive hos Glass, indtil han er død, så han kan få pleje i sine sidste timer og en ordentlige begravelse, når det hele er forbi. Den vrede og uforsonlige Fitzgerald (Tom Hardy) melder sig til at blive tilbage, og det samme gør knægten Jim Bridger (Will Poulter) og Glass’ søn, indianeren Hawk (Forrest Goodluck).

En blodtørstig indianerstamme forfølger jagtselskabet, og Fitzgerald, der tidligere har stiftet bekendtskab med indianerne og stadig bærer et ar på sin isse fra sidste møde med rødhuderne, er ivrig efter at komme af sted. Han efterlader Hugh Glass til sin egen skæbne, men den sejlivede Glass har ikke i sinde at dø med det samme, og så går den vilde jagt ellers gennem den brutale ødemark.

 

Skuespillet er i verdensklasse

The Revenant handler om hævn, men filmen er i højere grad en hyldest til menneskets evne til at overleve og trang til at kæmpe, både mod andre og sig selv. Mange gange undervejs på den barske rejse burde Glass bare lægge sig til at dø og skåne sig selv for yderligere smerte, men så længe hjertet slår, kæmper han videre. Over bjerge, gennem brusende floder og i hylende snestorme. Kæmp, kæmp, kæmp!

Leo, Leo, Leo. Skal han aldrig have en Oscar? Jo, det skal han for sin rolle som Hugh Glass. Ikke bare fordi, han er Leonardo Di Caprio, der i årevis har gjort sig fortjent til at vinde, men fordi han fortjener det nu for sin rolle som Hugh Glass. Di Caprio er kompromisløs i sit portræt af den sejlivede pelsjæger. Han spiser rå lever, rå fisk og udhuler en død hest og kravler ind i den. Blandt meget andet. Det er brutalt og indimellem næsten kvalmende, men Leonardo Di Caprio er brillant hele vejen igennem, og man holder virkelig med Hugh Glass, der har alle odds imod sig. The Revenant er nok den film, der har givet skuespilleren færrest replikker at gøre godt med, og hans monumentale skuespil kommer i højere grad fra hans fysiske engagement til rollen og hans mimik, der er helt perfekt. Han kan se virkelig lidende ud, skal siges. Rollen som Hugh Glass er faktisk ikke Leonardo Di Caprios bedste, og det siger meget om, hvor fænomenal en skuespiller, han er, for han spiller røven ud af bukserne.

Det overraskede mange, da Oscarkomiteen kunne fortælle, at Tom Hardy er nomineret til en Oscar for bedste birolle, men det bør altså ikke overraske nogen, der har set The Revenant. Hardy giver myrekryb som den klamme og usle Fitzgerald, der ganske vist tænker fornuftigt og rationelt, men stadig handler som en hjerteløs kujon. Rollen er det bedste, Hardy har vist indtil videre i løbet af sin kometkarriere, der først for alvor blev sparket i gang for fem år siden. Værd at nævne er det bestemt også, at irske Domhnall Gleeson (søn af veteranen Brendan Gleeson) er godt i gang med at bide sig fast som en af Hollywoods mest interessante nye stjerner, og også han er fremragende i The Revenant.

Tom Hardy stråler i The Revenant, hvor han spiller den egoistiske og kujonagtige Fitzgerald. Hardy er Oscarnomineret for sin rolle, og det er meget fortjent. Foto: 20th Century Fox.

 

Alle de bedste

The Revenant overskred sit budget med flere længder, og der har cirkuleret historier om, at flere filmfolk forlod optagelserne, fordi instruktøren nærmest blev til et monster under de hårde indspilninger af filmen. Noget, flere af skuespillerne også har bekræftet. Og gudskelov for det! En film af så episke dimensioner kræver en hård hånd og en dygtig organisator, og det er Iñárritu. Måske nok den dygtigste af alle lige nu.

The Revenant er mere ambitiøs end Birdman, instruktørens Oscarvindende film fra 2014, selvom den er mere ”klassisk” i sin form. Men når man vælger at filme udelukkende i naturligt dagslys fra solen, så prøver man altså som instruktør at presse grænserne for, hvordan man kan lave film. Og det er det, Iñárritu gør. Hele tiden. Han har inklusiv The Revenant lavet seks film, og har stadig til gode at lave en dårlig, fordi han konstant prøver noget nyt og igen og igen anstrenger sig for at finde på nye måder at fortælle sine historier.

I Birdman skabte Iñárritu og kameramanden Lubezki et næsten surrealistisk film, der kun indeholder et eller to synlige klip, og denne gang tæmmer de den vilde og brutale natur på en måde, som det aldrig er gjort før. Lubezki er en helt, og med The Revenant slår han med syvtommersøm fast, at han er verdens bedste filmfotograf. Kameraet er aldrig i ro, men fanger hele tiden storslåede oversigtsbilleder af naturen, og nærbilleder af skuespillerne, hvor hver eneste lille detalje af ansigterne får mening og liv.

Det er en dum og slidt floskel at bruge, men The Revenant har altså sjæl som få andre film! I mediets spæde ungdom skulle publikum imponeres og tages med på eventyr til fjerne jungler og golde ørkener, hvor de ellers aldrig ville sætte deres ben. Med The Revenant virker Iñárritu opsat at ville give den samme følelse af eventyr og storhed. Forundring. Filmen er en fantastisk rejse og et bevis på, at alle, der har været involveret i projektet, er de absolut bedste til at lave film.

Nå ja, og så er der scenen, hvor bjørnen overfalder den uheldige Hugh Glass – den skal bare opleves!

 


 

Kommentarer: