Lidt for meget Tarantino


Tarantinos nyeste, The Hateful Eight, er ikke blandt galningens allerbedste film, men er stadig tilpas langt ude og stiliseret til at være en rigtig Quentin-film.

En eller anden skulle have tvunget Tarantino til at skære en times tid fra det overdrevent lange og, i første halvdel, meget langtrukne western blodbad.

The Hateful Eight

Instruktør
Quentin Tarantino
Manuskript
Quentin Tarantino
Spilletid
168 minutter
Medvirkende
Samuel L. Jackson (Major Warren), Kurt Russel (John Ruth), Michael Madsen (Joe Gage), Walter Goggins (Chris Mannix) med flere
Cinematografi
Robert Richardson

Bedømmelse:

 

Tarantino er tilbage

Anmeldelse: 52-årige Quentin Tarantino har en enestående evne til at polarisere filmverdenen. Siden 1992 har han henrykket mange med sine originale og fantasifulde film og frastødt nogle med de samme film takket være meget gavmildt brug af vold, blod og bandeord.

The Hateful Eight følger på godt og ondt Tarantinos succesformel, som har været i brug siden Reservoir Dogs. Hans nyeste film er et orgie af vold og blod og proppet med dialog og ord. Det er hans hidtil længste film, og desværre også den mest langtrukne.

Den klaustrofobiske western er laang tid om at komme i gang, men da den endelig gør, er der meget at komme efter. Især for fans af Tarantino-universet.

The Hangman stoler ikke på fremmede, og Major Warren må overbevise sin dusørjægerkollega om, at han er ikke er ude på ballade, men bare vil have et lift. Foto: Scanbox Entertainment.

 

I ly for stormen

En voldsom snestorm er på vej, og den legendariske dusørjæger Major Marquis Warren (Samuel L. Jackson) får et lift i en diligence, hvor en anden dusørjæger, John ”The Hangman” Ruth (Kurt RusselI), sidder lænket til sin fange, den psykopatiske Daisy Domergue (Jennifer Jason Leigh). De har kurs mod byen Red Rock, men inden de kan nå så langt, må de søge ly i Minnies Manufakturhandel i et par dage, mens snestormen raser.

De er dog ikke alene om at skabe hyggen i den lille bjælkehytte. En sherif, en bøddel, en cowboy, en aldrende sydstasgeneral og en mystisk mexicaner er med til at bidrage til den trykkede stemning, og opstår hurtigt uenigheder mellem de mange egoer og revolvermænd.

”The Hangman” får mistanke om, at nogen har tænkt sig at befri hans fange, og snart farer alle i flæsket på hinanden.

 

Som et skud fra en pistol

Der går omkring to timer, inden det første skud lyder i The Hateful Eight. I en film, hvor alle har mindst en seksløber i bæltet. Inden da er der brugt tid på snak. Rigtig, rigtig meget snak. Westernfilm har altid været langtrukne, men det virker stadig atypisk for Quentin Tarantino at bruge så meget tid på snak, der ikke rigtig fører nogen steder hen.

Han har altid balanceret på en knivsæg mellem de fede dialoger og action, men i The Hateful Eight rammer han desværre ikke det samme gode blandingsforhold. Ordene, og skuespillerne, der siger dem, er der sådan set ikke noget galt med. Der er bare for meget af det.

Det første skud fungerer næsten som skuddet fra en startpistol. Derfra begynder The Hateful Eight at få liv og næring og udvikle sig til klassisk, overdrevet og grotesk Tarantino-action med blod, afskudte lemmer og masser af ”Motherfucker”.

Det er også der, det vil blive for meget for nogen. Tarantino svælger vanen tro i ekstrem, næsten tegneserieagtig vold og meget liberalt brug af ordene ”nigger” og ”bitch”. Eller ”niggerbitch”. ”Damn nigger”. ”Crazy fucking bitch”.

Det er samme formel, som han altid har brugt i sine film, og hvis man endnu ikke er faldet for den stil, så bliver The Hateful Eight næppe filmen der ændrer opfattelsen af Quentin Tarantino og hans metoder.

Daisy Domergue har en dusør på 10.000 dollars på sit hoved, og den dusør har The Hangman tænkt sig at forsvare med sit liv. Foto: Scanbox Entertainment.

 

For lang

Det meste af filmen udspiller sig i Minnies Manufakturhandel, og Tarantino fortjener ros for sit manuskript, da filmen endelig kommer i gang, for det er slet ikke kedeligt, at handlingen udspiller sig inden for samme fire vægge.

Da først filmen er blevet skudt i gang er der godt med overraskelser og twists, som holder historien kørende og spændingen intakt. Det er svært at lave film, der kan bære blot at udspille sig i et enkelt rum, men det lykkes ret godt for Tarantino. Da der vel at mærke bliver skruet ned for snakken og op for skyderiet.

Kynikeren vil argumentere for, at The Hateful Eight er en time for lang. 2 timer og 48 minutter er simpelthen for meget film, når manuskriptet gemmer alt det spændende til den sidste halvdel. De første par timer er selvfølgelig med til at opbygge spænding og sætte scenen, men det tager ikke så lang tid, inden vi er klar over, at der bliver ballade. Vi fatter det godt!

The Hateful Eight er bestemt ikke en dårlig film. Da den endelig kommer i gang er den momentvis fremragende. Den er Tarantino, som vi kender det – bare i lidt for lang tid.         

 

 

Kommentarer: