La La Land er en sikker vinder


Nomineret til 14 Oscars… La La Land vinder ikke dem alle, men den vinder uden tvivl prisen for bedste film, og det fortjener den. Damien Chazelles musikalske kærlighedserklæring til Hollywood er et mesterværk, som rammer hver eneste tone helt rent

La La Land

Instruktør
Damien Chazelle
Manuskript
Damien Chazelle
Medvirkende
Ryan Gosling (Sebastian), Emma Stone (Mia), John Legend (Keith) med flere
Cinematografi
Linus Sandgren
Spilletid
128 minutter
Sprog
Engelsk

Bedømmelse:

 

Skål for tåberne, der drømmer

Anmeldelse: Det er vidunderligt, hvordan man indimellem kan blive positivt overrasket. Jeg har glædet mig til La La Land i meget, meget lang tid. Jeg har glædet mig, siden det blev offentliggjort, at Damien Chazelle, manden bag den eminente Whiplash, ville instruere La La Land som sin næste film. Jeg glædede mig, da jeg ikke vidste andet om den, end at Ryan Gosling og Emma Stone skulle spille hovedrollerne. Jeg glædede mig, fordi jeg vidste, at Damien Chazelle er en instruktør med mod og vision. En rigtig drømmer.

Mine forventning var tårnhøje. Nomineret til 14 Oscars, vinder af 7 Golden Globes, alverdens prisuddelingers topscorer og darling hos alle anmeldere – La La Land skulle levere noget særligt, hvis ikke mit hjerte skulle briste. Og det gjorde den! Den overgår alle mine forventninger, og den minder mig på smukkeste vis om, hvorfor jeg elsker film og Hollywood så højt, som jeg gør. Jeg elsker filmens verden, fordi den består af tåber, der drømmer. Tåberne, der tør sætte alt på spil og ofre sig for det, de brænder for.

Netop dét handler La La Land om. To tossegode tåber med store ambitioner og drømme i en by, der æder drømmere til morgenmad og skider dem ud igen til frokost. Chazelle, der må være drømmeren over dem alle, skriver med sin musical et vidunderligt kærestebrev til Hollywood, den allermest underlige institution i filmens verden. Han hylder fortidens musicals, han leverer et festfyrværkeri af farver, af sang og dans, og han fortæller en dejlig, bittersød kærlighedshistorie. La La Land er et mesterværk og sidste års bedste film.

Emma Stone og Ryan Gosling er to af Hollywoods største stjerner, og kemien mellem dem er enestående. De var begge nomineret til Oscars, og Emma Stone vandt også i sin kategori, mens Gosling måtte se sig slået af Casey Affleck. Foto: Nordisk Film.

 

I Los Angeles kæmper Mia (Emma Stone) for at slå igennem som skuespiller. Hun arbejder på en kaffebar i hjertet af Hollywood, men det går ad helvede til med alle hendes auditions, hvor casterne dårligt nok værdiger hende et blik, selvom hun krænger sit hjerte ud og ofrer alt, hvad hun har for sin drøm.

Sebastian (Ryan Gosling) er jazzpianist. Han er besat af jazzens historie og dens legender, og han forbander dens deroute og de folk, som ikke forstår musikken på samme måde, som han gør. Han drømmer om at åbne en jazzklub, men han må nøjes med at spille julemusik for gamle mennesker på kedelige restauranter.

De to drømmere mødes og forelsker sig, og i løbet af et år forfølger de deres drømme, mens de dyrker deres kærlighed til hinanden. Men deres brancher er benhårde, og Hollywood er notorisk, når det kommer til at knuse drømme – og hjerter. Mia og Sebastian ender pludselig i en situation, hvor de bliver nødt til at vælge, hvilken sti de skal følge, og det er ikke et let valg.

 

En mesters værk

Det er længe siden, en film har fået så meget omtale som og ”buzz” som tilfældet er og har været det med La La Land, og det er der ikke så meget at sige til. Damien Chazelle har lavet en film, som slet ikke burde kunne lade sig gøre at lave i vore dage. Den oser af nostalgi og kærlighed til gamle musicals, i særdeleshed Singin in the Rain, og stilen og filmens udtryk ligner ikke noget, nogen andre laver i dag. Der er et filter hen over La La Land, som gør den til en helt særlig oplevelse, en blanding af noget gammelt og velkendt og samtidig helt nyt og spændende.

De nøje koreografere dansenumre, de elegante skift mellem musical og mere ”klassisk” film, det hele går op i en højere enhed, og selvom Damien Chazelle, som minsandten også har skrevet skidtet, kun er 31 år og med La La Land har instrueret sin blot anden film, viser han, at han er i besiddelse af et helt, helt særligt talent for drama og musik.

Drama er der masser af, for kærlighedshistorien mellem Sebastian og Mia har alt det, man har brug for – inklusiv to fantastiske præstationer og en magisk kemi mellem Gosling og Stone. De formår at overbevise og sælge sig selv i rollerne som drømmere. Selvom ingen af dem har kæmpestore sangstemmer, slipper de også flot fra den del, og især Stone er imponerende. Hun skal vinde prisen for bedste skuespil. Hun fortjener den mere end Natalie Portman, som ellers også er fantastisk i Jackie.

La La Land er til drømmerne. Til dem, der elsker film og Hollywoods historie, men den er ikke kun til de cinefile, der kan filmvuggens abc udenad. Den er også til dem, der gerne vil se en god kærlighedshistorie, for det jo det, det hele handler om. Kærlighed til det, man brænder for, men også den svimlende og skrøbelige kærlighed, der på et øjeblik kan opstå mellem to mennesker. Skynd i biografen og se La La Land – og gør det sammen med én du holder af.

Emma Stone er den fortjente Oscarvinder. Hendes rolle som Mia i La La Land er svær, og den viser virkelig, hvor langt skuespilleren er kommet sin karrierens begyndelse. Foto: Nordisk Film.

 


 

Kommentarer: