Skøjteprinsessens historie konckouter


Historien om kunstskøjteløberen Tonya Harding er både komisk og tragisk. Craig Gillespies underholdende og hæsblæsende portrætfilm fortæller en fascinerende og uhyggelig historie.

I, Tonya

Intstruktør
Craig Gillespie
Manuskript
Steven Rogers
Medvirkende
Margot Robbie (Tonya Harding), Sebastian Stan (Jeff Gillooly), Allison Janney (LaVona Fay Golden) med flere
Cinematografi
Nicolas Karakatsanis
Musik
Peter Nashel
Spilletid
121 minutter

Bedømmelse:

 

Mange historier i én

Anmeldelse: Hvordan kan hele verden gå amok over, at stakkels lille Nancy Kerrigan får et enkelt slag på sit knæ, når Tonya Harding har levet med fysiske og verbale tæsk hele sit liv? Det spørgsmål stiller sidstnævnte i I, Tonya, den tredobbelt Oscarnominerede film om Tonya Hardings liv, og ikke mindst hendes rolle i forbindelse med overfaldet på konkurrenten Nancy Kerrigan i 1994.

I, Tonya er en ambitiøs film, og den relativt uprøvede instruktør Craig Gillespie vil gerne fortælle mange historier på én gang. Fortællingen om Hardings traumatiske barndom og hendes voldelige, dominerende og ondskabsfulde mor. Sammenlivet med hendes idiot af en mand, et ægteskab, der resulterer i flere tæsk. Og selvfølgelig underdog-historien om bondetøsen, der ville være skøjteprinsesse og kom så tæt på toppen, men i sidste ende faldt så dybt.

Utroligt nok lykkes det rigtig flot for instruktøren at holde snor i de mange historiespor, og slutresultatet er en virkelig underholdende og ikke så lidt rørende film om en tragisk skæbne. Og her tænker jeg ikke på Nancy Kerrigan og hendes ømme knæ. Filmen vil have os til at sympatisere med den uregerlige Harding. Takket være Margot Robbies Oscarnominerede skuespil er sympati og eftertænksomhed netop det, man sidder tilbage med.

Margot Robbie er næsten uigenkendelig som Tonya Harding, der måske nok var elegant på isen, men stadig en kontroversiel og kuet figur. Foto: Nordisk Film.

 

I Portland, Oregon, i 1970’erne begynder Tonya Harding at træne kunstskøjteløb. Hendes hårde og brutale mor LaVona (Allison Janney) presser nådesløst datteren til at præstere på skøjtebanen. Moren påstår, at datteren er bedst, når hun er vred, så tørre tæsk og ukvemsord er altså det brændstof, pigen skal køre på.

Som 15-årigt stortalent møder Tonya Harding (Margot Robbie) den charmerende og lidt kejtede Jeff (Sebastian Stan). Det slår gnister mellem dem, og på trods af morens advarsler, bliver de kærester. Der er dog ikke kun gnister, men også knytnæveslag og spark i luften mellem Tonya og Jeff, og på skøjtebanen går det heller ikke så godt for stortalentet.

Dommerne kan ikke lide hendes anderledes og lidt aparte stil, samt hendes hjemmesyede dragter og heavy metal-musik. Men da hun ændrer stil, begynder karrieren at tage fart. Det gør dog overhovedet ikke noget godt for forholdet til hverken Jeff eller LaVona mor, og det hele går galt, da Tonya Harding og Nancy Kerrigan skal dyste om en plads til OL i Lillehammer i 1994.

 

Tæskede Tonya

I, Tonya er en uhyggelig fortælling om, hvordan den yderst ynkværdige titelkarakter gennem hele livet må tage imod sine tæsk og stadig smile og bukke. Hun er kuet af sin mor og af sin mand, og da hæderen endelige begynder at tilfalde hende på skøjtebanen, gør det hverken fra eller til. Kontrasten er Nancy Kerrigan, den elegante og lydefri prinsesse, og selvom det er Kerrigan, der bliver overfaldet, er det Tonya Harding, vi elsker.

Og pressen elsker hende, da historien om Tonyas tumpede eksmand, hendes endnu mere tumpede bodyguard, og deres endnu, endnu mere tumpede overfald på Kerrigan kommer frem. Medierne kaster sig frådende over Harding, og historien gik verden rundt – og inspirerede til filmen Blades of Glory. Jeg vil sige, at I, Tonya er endnu sjovere end Will Ferrell-komedien, og på trods af dens mørke tone og barske historie, er der masser af humor og varme i is-filmen.

Det med humoren kan i den grad tilskrives Allison Janney og hendes rolle som møgsækken LaVona. Hun er så ubeskrivelig grov, at man ikke kan andet end at grine af hende, og det er faktisk forbløffende, så flot filmen blander komik og tungt drama. I, Tonya udspiller sig som flere af Martin Scorseses bedste film, komplet med hæsblæsende tempo, brugen af skuespillerne som medrivende fortællere og ikke mindst historien om storhed og fald. Jeg er overrasket over, hvor stort indtryk I, Tonya gjorde på mig. Begå endelig ikke den fejl at tro, at det “bare” er en historie om Kerrigan-Harding-duellen eller en fortælling om en skøjteløber. Den er så meget mere end det!

I starten er Jeff sød og rar, betænksom og kejtet på en charmerende måde. Men Tonya lærer snart, at han har en meget mørk side, og når han finder den frem, får hun tæsk. Foto: Nordisk Film.

 

 


 

Kommentarer: