Hypet gyser/komedie leverer varen


Get Out er en glimrende satirisk gyserfilm om racisme og USA’s maniske fokus på raceforskelle. Filmen finder en sjælden niche mellem gys, satire, komik og drama, som er meget vellykket.

Get Out

Instruktør
Jordan Peele
Manuskript
Jordan Peele
Medvirkende
Daniel Kaluuya (Chris Washington), Allison Williams (Rose Armitage), Catherine Keener (Missy Armitage), Bradley Whitford (Dean Armitage) med flere
Cinematografi
Toby Oliver
Spilletid
103 minutter
Sprog
Engelsk

Bedømmelse:

 

Hvad har ændret sig?

I 1967 inviterede en laber ung blondine sin kæreste med hjem til middag hos hendes rige forældre i filmklassikeren Gæt hvem der kommer til middag. Det vakte en del opstandelse i USA. Hvorfor så det? Fordi kvinden var hvid, og manden sort. Året var 1967, og borgerrettighedskampen rasede på sit højeste i USA. Det faldt mange, især i Syden, for brystet, at en smuk, hvid kvinde kunne hive en neger med hjem til forældrene. Det forargede især, at Gæt hvem der kommer til middag skildrede forholdet på en positiv måde, og at forældrene faktisk, ad omveje ganske vist, endte med at give parret deres velsignelse.

Så tænker man måske, at en sådan historie aldrig kunne fungere i dag, 50 år efter? USA er vel trods alt kommet videre fra dengang, hvor folks hudfarve betød så meget, at en sort mand skulle frygte for at møde sine hvide svigerforældre og andres foragt og mangel på forståelse? Det er hele humlen i Get Out, som har fået massiv omtale i USA, men faktisk også herhjemme – racismen lever stadig i bedste velgående i Guds eget land.

Jorden Peele, primært kendt som komiker, får debut som manuskriptforfatter og instruktør med Get Out, hvor han med succes mixer komedie og gys i en overnaturlig film om det forfærdelige møde med en svigerfamilie, der får familien Adams til at ligne en sund kernefamilie. Man kunne have ønsket sig mere gys, men filmens virkelige bid og krog kommer fra den satiriske skildring af racismen og behovet for hele tiden at skelne mellem racer og hudfarve.

Chris (Daniel Kaluuya) har et skæbnesvangert møde med sin svigermor en nat, og efter det møde ændrer han sig en del. Foto: UIP.

 

Chris (Daniel Kaluuya) er 26 år og arbejder som fotograf. Han er kærester med Rose (Allison Williams), og de har nået det punkt, hvor det er tid til at møde hendes familie. Inden de begiver sig af sted til en weekend i hendes barndomshjem, spørger Chris, om hun har nævnt for sine forældre, at han er sort. Hvorfor skulle hun dog det, spørger hun. De elsker sorte. Hendes far ville have stemt på Obama, hvis han kunnet sidde tre perioder som præsident.

De ankommer til det smukke, afsidesliggende hus, og i starten er stemningen god. Svigerfar Dean (Bradley Whitford) gør sit ypperste for at understrege, at han på ingen måde er racist, mens han alligevel kommer til det med sin klodsede iver. Svigermor Missy (Cathrine Keener) er hypnotisør, og hun tilbyder at bruge sin evner til et hjælpe Chris af med sin rygevane. Det afslår han pænt.

Selvom det på overfladen ser hyggeligt og idyllisk ud, er der ting, der giver Chris myrekryb. For eksempel har svigerforældrene to sorte hushjælpere ansat, og tjenestefolkene behandler de ansatte med største ærbødighed og synlig frygt. Til en stor sammenkomst i huset bliver Chris overbevist om, at noget er helt galt, og at familien gemmer på en uhyggelig hemmelighed. Det er måske på tide at komme væk…

 

Endnu en gammel klassiker har inspireret

Der uddeles ingen præmier til dem, der er kvikke nok til at regne ud, at filmen er en analogi over racismens grimme tilstedeværelse i USA – det er meget åbenlyst. Overalt konfronteres Chris med, at han er sort, og at det er ”okay” at have en anden hudfarve. Alle gæster i svigermekanikkens plantageejer-lignende hus er gamle, forstokkede og hvide, men de gør deres ypperste for at fortælle Chris, at de har hørt om sorte mennesker og sorte menneskers fortræffeligheder. Det er dybt bizart og karikeret og grinagtigt, men det fungerer godt i filmen, fordi der netop er smurt så tykt på.

Get Out er altså en slet skjult samfundskritik og et indspark i racedebatten, men den er også en gyserfilm, som gerne vil skræmme os. Det lykkes i mindre høj grad at skabe uhygge, og i højere grad at give stof til eftertænksomhed. Der er momenter, hvor hypnose og kult-agtige skrækscenarier i familiens kælder får blodet til at fryse, men Jordan Peele virker til at have haft uhyggen som sit sekundære fokus, og det er lidt en skam, for som ”konventionel” gyser, fungerer Get Out godt. Man ønsker sig bare mere af det.

Det er klart, at det syge fokus på race og fjendtlighederne forbundet med raceforskellen er langt mere uhyggelig end nok så meget overnaturligt hurlumhej. Så på den måde er der uhygge hele vejen igennem. Men Peele bliver lidt for opsat på at få sit budskab igennem, og filmen kommer til at vade lidt i et dødvande midtvejs igennem.

En anden film var kontroversiel bare året efter Gæt hvem der kommer til middag. Det var George Romeros ikoniske zombie-klassiker, Night of the Living Dead. Den vakte stor forargelse, fordi det i den film var en sort mand, der førte an, og indimellem bad de hvide holde deres kæft. Det er forfriskende at se, hvordan Jorden Peele har søgt inspiration i Romeros genre-fødende hovedværk og udstyret sin hovedperson med evnen til at smadret et hvidt kranie eller to, når der er brug for det. Vi mangler mere af den slags. Get Out er ganske begavet, uhyggelig og overraskende underholdende – se den, og tænk over dens budskab.

Chris møder en anden sort mand til festen i svigerfamiliens have, men den unge mand opfører sig meget sært. Det skræmmer Chris, der begynder at få myrekryb af stedet og familien. Foto: UIP.

 


 

Kommentarer: