Call Me by Your Name er brandvarm


Anmelderrost drama om to unge mænds forelskelse er en vidunderlig varm film om kærlighed og venskab. Filmens Oscarnominerede hovedrolleindehaver åbenbarer sig som et af filmverdens største talenter.

Call Me by Your Name

Instruktør
Luca Guadagnino
Manuskript
James Ivory (baseret på romanen "Call Me by Your Name" af André Aciman)
Medvirkende
Timothée Chalamet (Elio Perlman), Armie Hammer (Oliver), Michael Stuhlbarg (Mr. Perlman) med flere
Cinematografi
Sayombhu Mukdeeprom
Spilletid
132 minutter
Sprog
Engelsk, fransk, italiensk

Bedømmelse:

 

En dejlig varm film

Anmeldelse: Så er der kommet en ny amerikansk film om to mænd, der forelsker sig. Altså en Brokeback Mountain 2. Eller en Moonlight part II. Nej. Call Me by Your Name er sin helt egen film, selvom mange har været lynhurtige til at omtale den som en slags spirituel efterfølger til Ang Lees stærke Brokeback Mountain. De to film har dog ikke særlig meget til fælles – udover at de altså begge handler om unge mænd, der elsker hinanden.

Call Me by Your Name er en af sidste års mest hypede film i USA, og nu, hvor den har haft sin danske premiere, kan jeg konstatere, at der altså er noget om snakken og de mange superlativer. Italieneren Luca Guadagnino har lavet en helt unik og forfriskende film om kærlighedens altopslugende kraft og om det ubrydelige venskab, der kan opstå mellem to ligesindede mænd.

Filmen foregår under en hed sommer i det nordlige Italien i 1983, og Call Me by Your Name er intet mindre end et kæmpestort skud tiltrængt D-vitamin i den danske vinterkulde. Den emmer af sydens sommervarme og af sensualitet og en følelses af, at vi her har at gøre med en meget personlig historie. Det er ikke noget, man ser i så mange andre film. Call Me by Your Name er ikke en ”ny” Brokeback Mountain eller Moonlight. Den er sin egen – og det elsker jeg den for!

Oliver (Armie Hammer) og Elio (Timothée Chalamet) spiller to unge mænd, der møder hinanden om sommer i det nordlige Italien, hvor Elio bor. Snart forelsker de to unge mænd sig. Foto: UIP.

 

Det er sommer i 1983 i det nordlige Italien. 17-årige Elio (Timothée Chalamet) bor sammen med sine intellektuelle forældre i et stort hus lidt uden for byen Bergamo. Hans far (Michael Stuhlbarg) er professor i historie, og hver sommer har han besøg af universitetsstuderende fra USA, der bor sammen med familien i seks uger for at studere.

I sommeren 1983 er det den 23-årige Oliver (Armie Hammer), der flytter ind hos familien. Oliver og Elio bliver hurtigt venner, og alle falder helt pladask for den flotte og charmerende amerikaner. Langsomt udvikler Oliver og Elios venskab sig også til noget mere og noget dybere end bare et kammeratligt forhold.

De to unge mænd forelsker sig, og for Elio er det første møde med kærligheden og forelskelsen. Det bliver et møde, han aldrig kommer til at glemme.

 

Timothée Chalamet lægger verden ned!

Der er hele vejen igennem en overhængende fare for, at Call Me by Your Name vader direkte ud i det minefelt af kedelige og slidte klicheer, som omgærder alle romantiske film – uagtet om der er tale om en kærlighed mellem en mand og en kvinde, en kvinde og en kvinde eller to mænd. Det er så let at drive mod det melankolske, at dreje historien over i det obligatoriske ”nu har du svigtet mig”-øjeblik. At fedte sig til vores tårer og medfølelse med stormende kærlighedserklæringer i lufthavnen i sidste øjeblik.

Men Luca Guadagigno navigerer på mesterlig vis uden om alle disse slidte genrefloskler og faldgruber. Han lader langsomt og tålmodige historien gå sin gang. Han giver os mulighed for at lære Elio og Oliver at kende som et par helt almindelige unge fyre, på samme tid selvsikre og sårbare. Vi er langt henne i filmen, inden deres kærlighed til hinanden bliver forløst. Call Me by Your Name er en film, der dirrer af tålmodig sentimentalitet, og man hepper virkelig på hovedpersonernes kærlighed.

Det gør vi selvfølgelig i høj grad, fordi filmens to hovedroller er fuldstændig magiske. 22-årige Timothée Chalamet er en af de yngste nogensinde til at være Oscarnomineret for bedste hovedrolle – og han ejer simpelthen hver eneste scene i filmen. Den unge skuespiller tilfører sin karakter en helt uhørt grad af personlighed. Han føles ægte og levende i en grad, så man simpelthen ikke kan undgå at tro på ham. At han er en virkelig person. Det er en enormt selvsikker præstation, og han får da også enormt flot modspil af Armie Hammer som Oliver.

Eli og Oliver møder hinanden for første gang, da Oliver flytter ind hos familien og hurtigt kommer til at indgå som en del af den. Foto: UIP.

 

Call Me by Your Name er en af de mest uprætentiøse film, jeg længe har set. Det er en relativt simpel film om at blive voksen. At opdage kærligheden og det stærke venskab. Men det er en film, der virker på mange plan, og som kommer ind under huden på sine karakterer. Drop de irriterende prædikater som ”Den nye Brockback Mountain” og vær så venlig ikke blot at omtale den som en ny anmelderrost ”homofilm”.
Call Me by Your Name er langt mere end blot det. Den er noget, du ikke har set før.

 


 

Kommentarer: