Superheltene verden har endelig fået farve


Neon og sort. Spiritualitet og traditioner. Der er andre boller på suppen i Marvels hypede Black Panther. På overfladen ligner filmen noget helt nyt. Men den første film om en sort superhelt er trods alt ikke specielt nyskabende, hvad dens historie angår.

Black Panther

Instruktør
Ryan Coogler
Manuskript
Ryan Coogler og Joe Robert Cole
Medvirkende
Chadwick Boseman (T'Challa / Black Panther), Michael B. Jordan (N'Jadaka / Erik "Killmonger" Stevens), Lupita Nyong'o (Nakia), Martin Freeman (Everett K. Ross) med flere
Cinematografi
Rachel Morrison
Musik
Ludwig Göransson
Spilletid
134 minutter

Bedømmelse:

 

52 år senere er han klar til lærredet

Anmeldelse: Endelig har verden fået en sort superhelt. Det vil sige, vi har faktisk haft ham i mange år. Hans alter ego er Black Panther, og han kommer fra Marvels enorme kartotek af maskerede hævnere. Han så dagens lys i 1966, et par måneder inden det socialistiske revolutionsparti Black Panther blev stiftet for at tage kampen op mod undertrykkelsen af USA’s sorte befolkning.

I hele verden, og særligt i USA, hyldes filmatiseringen af Black Panther som en sejr i den ligestillingskamp mellem sorte og hvide, der stadig raser i USA. 52 år efter sorte børn første gang kunne møde Black Panther i et tegneseriehæfte. Endelig ser vi en superhelt på det store lærred, som ikke er hvid og født i USA. Vi ser en stærk, uafhængig sort mand med stolte rødder i Afrika, med en helt anden kultur og nogle andre traditioner end dem, vi forbinder med superhelte.

Det er euforiserende at lade sig forsvinde i den verden, den überdygtige unge (sorte) instruktør Ryan Coogler har skabt i Black Panther. Det er en verden, som du ikke tidligere har set den i superheltefilm. Der er spiritualitet, fremmede sprog og mystiske klædedragter. Det er fantastisk anderledes! Derfor ærgrer det mig også, at historien i Black Panther desværre ligner alle de andre Marvel-film temmelig meget, når vi blot når et spadestik under den smukke, eksotiske overflade.

Black Panthers højteknologiske dragt er lavet af stoffet vibranium, som er nøglen til Wakands velstand. Foto: Walt Disney/Marvel.

 

Filmen fortsætter straks efter handlingerne i Captain America: Civil War, hvor vi første gange mødte Black Panther aka. T’Challa (Chadwick Boseman). Hans far er død, og det betyder, at Wakanda nu står uden konge. T’Challa rejser hjem til det mystiske Afrikanske land, som på overfladen ligner en forarmet og fattig nation. Men Wakanda har en hemmelighed.

Landet er nemlig den mest teknologisk udviklede nation i verden, takket være metallet vibranium, som ikke forekommer andre steder end i Wakanda. Det er et mystisk metal med nogle helt fantastiske egenskaber, og det har i årtusinder været årsagen til Wakands enorme velstand og teknologiske overlegenhed. En overlegenhed og velstand, som Wakanda dog skjuler for andre, da de ikke ønsker, at omverdenen skal blande sig i deres levevis.

T’Challa når ikke at regere længe, inden der er ballade. Den gale våbenhandler Ulysses Klaue (Andy Serkis), der tidligere har stjålet vibranium fra Wakanda, slår sig sammen med elitesoldaten Erik Killmonger (Michael B. Jordan). Killmonger har sin helt egen grund til at ønske Wakanda og T’Challa knækket, og snart udbryder der borgerkrig i det ellers så idylliske rige.

 

Historien er for bekendt og tynd

Black Panther er en sort film. Instruktøren og manuskriptforfatteren er sorte. Alle skuespillere med undtagelse af to er sorte. Det er første gang, vi oplever en film med denne tyngde være så domineret af et sort cast. Marvel har postet 200 millioner dollars i Black Panther, og den skal helt sikkert nok blive en kæmpesucces i biograferne. Verdens første ”blackbuster”. Spændende tider!

Ryan Coogler er helt afgjort den rette mand til at lave en film om en sort superhelt, og sammen med sit cast har han skabt en fantastisk spændende verden. Der er brugt meget tid at researche afrikanske stammer og skikke, og det ses tydeligt i Black Panther, der emmer af Afrika og af respekt for den herkomst, som mange af karakterne taler om. Deres identitet som efterkommere af slaver og undertrykte mænd og kvinder er tydeligt, og Black Panther bliver en vigtig del af den afroamerikanske kultur.

Historien er rimelig lige ud ad landevejen i bedste Marvel-stil: Der findes et superstærkt materiale med overnaturlige kræfter, som onde mænd vil stjæle, og gode mænd må affinde sig med deres skæbne for at redde verden. Tjek. Det er en historie, vi har fået fortalt af Marvel 18 gange nu i deres MCU, og jeg havde håbet, at vi denne gang kunne bevæge os lidt væk fra nogle af de klicheer, der klistrer sig til superheltefilmene.

Chadwick Boseman (til venstre) spiller rollen som Black Panther, mens Oscarnominerede Daniel Kaluuya (Get Out) spiller hans ven og bodyguard W'Kabi. Foto: Walt Disney/Marvel.

 

Black Panther er en interessant karakter, og filmen bruger tid på at udforske hans baggrund. Jeg ville ønske, at der var brugt mere tid på Wakanda som ikke blot nation og slagmark, men som den karakter, landet kunne have været. Det er nemlig der, filmen er mest interessant, og det er der, den har en krystalklar identitet og slet ikke ligner andre film. Jeg vil ikke sige, at Marvel-universet har fået sit første rigtige mesterværk med Black Panther, men det er stadig én af de bedste film, studiet har lavet. Black Panther er et herligt bekendtskab, og det fryder mig, at tusindvis af sorte børn nu kommer til at se en superhelt med samme hudfarve som dem selv. Det er på tide!

 


 

Kommentarer: