Arrival er et fascinerende mesterværk


Denis Villeneuves Sci-Fi-perle om den første og vanskellige kontakt mellem mennesker og liv fra det ydre rum er en kompleks og dyb film. Der er meget på spil, og bølgerne går højt, men Arrival er ikke en actionfilm. Gudskelov

Arrival

Instruktør
Denis Villenuve
Manuskript
Eric Heisserer (baseret på historien "Story of Your Life" af Ted Chiang)
Medvirkende
Amy Adams (Dr. Louise Banks), Jeremy Renner (Ian Donnelly), Forest Whitaker (GT Weber) med flere
Spilletid
116
Sprog
Engelsk

Bedømmelse:

 

Smuk oplevelse

Anmeldelsen: ”Sprog er vores civilisations grundsten. Det er den lim, der binder vores folkeslag sammen. Men sproget er også det første våben, der hæves, når konflikten truer med at bryde ud”

Hvor er det forfriskende med en Science Fiction-film om det første møde mellem mennesker og liv fra rummet, hvor det ikke handler om at finde ud af, hvordan vi slår rumvæsenerne ihjel, inden de udsletter os. Ovenstående citat om sprogets rolle og magt er fra filmen Arrival, og det opsummerer hele den konflikt, der udspiller sig i filmen: Hvis vi ikke taler sammen, går det helt galt, og så er vi nødt til at tænke over, hvordan vi skal slå rumvæsnerne ihjel.

Arrival er en enestående oplevelse, og Denis Villeneuves nye film er en af årets bedste. Med den exceptionelt detaljerige film vækker instruktøren et utal af store følelser, og rejsen ender som en smukt komponeret symfoni, der passer perfekt til det storslåede og klassiske soundtrack, der får filmens bevægende øjeblikke til at ramme endnu hårdere og mere rent.

Her er en film, der opfordrer, nej tvinger, os til at anskue vores liv, tiden og måden, vi mødes, på en helt ny og frisk måde. Amy Adams i filmens hovedrolle er Oscarværdig, og i få andre film har mødet mellem os og ”dem” været så skræmmende og på samme tid så enormt spændende og sårbart, takket være hendes eminente præstation. Arrival går rent hjem, og efterlader et meget potent indtryk.

Louise Banks (Amy Adams) er nødt til at prøve både at tale og skrive til rumvæsenerne, som hun kun kan kommunikere med gennem en tyk glasvæg i deres rumskib. Foto: UIP.

 

Det begynder med en historie. En historie om et liv, der sluttede alt for tidligt. Louise Banks (Amy Adams) er lingvist og en af verdens førende sprogforskere, men en kvinde, hvis liv tilsyneladende er gået i stå efter en personlig tragedie. Da 12 mystiske og gigantiske rumskibe lander rundt om på kloden, henvender millitæret sig til Louise Banks, fordi de håber, at hun kan finde en måde at kommunikere med gæsterne på, så vi kan forstå deres hensigter.

I Arrival er fjenden aldrig de sælsomme væsener, der gemmer sig inden i de skræmmende rumskibe. Fjenden er mennesket, for mens Louise Banks forsøger at forstå og tale med rumvæsnerne, viser menneskeheden, at selvom vi kan tale med hinanden på 117 sprog, kan vi alligevel ikke kommunikere. Paranoia, frygt og mistillid mellem gamle fjender truer med at føre til angreb på rumskibene, selvom ingen ved, hvilke konsekvenser, det vil få for os alle.

Følelsen af at være under et umenneskeligt tidspres er en af de helt store styrker ved måden, Arrival er fortalt. Tidspresset og den frustration, vores hovedperson føler, fordi hun ikke kan gøre sig forståelig over for dem, der ufrivilligt er årsagen til balladen. Det er et problem, som menneskeheden har stået over for utallige gange før i historien, når man er taget på opdagelsesrejse og har mødt nye folkefærd.

Det er filmens genistreg, at simpel kommunikation er det, der skal redde vores planet fra at blive revet i småstykker, når alle råber i munden på hinanden eller er tavse. Lad os håbe, at verdens ledere har nogle planer for, hvordan vi skal kommunikere med ”dem”, og ikke mindst hinanden, når vi en dag får gæster fra rummet.

 

Klædeligt sentimental

Arrival er en overraskende minimalistisk Sci-Fi-film, hvor karaktererne og følelsen af at bevæge sig ud på helt ukendt farvand er det dominerende. Amy Adams er som nævnt helt fantastisk, og Jeremy Renner er bedre end længe set. Det er så en skam, at resten af karaktergalleriet er fladt og intetsigende, og at dialogen visse steder virker temmelig tam. Det er lidt komisk, at det er tilfældet i en film, der handler om sprog, og som det meste af tiden netop taler i en klar og tydelig tone.

Selvom man måske ikke skulle tro det, lykkes det faktisk for folkene bag filmen at gøre lingvistik og sproget til noget enormt spændende og mystisk, som skal nedbrydes, analyseres og forstås. Og forstår, det gør man også til sidst, hvor det endelige, storslåede møde med rumvæsnerne vender historien helt på hovedet og accelerer filmen fra det fascinerende til det filosofiske og følsomme.

Med smukt violinspil og bløde billeder gør Arrival sig skyldig i at opsøge den sentimentale og småmelankolske Hollywood-agtige erkendelse af livets skrøbelighed, tidens eroderende kraft og konsekvenserne af vores valg, som er ret så typisk. Men det virker, fordi Arrival er én, lang rejse mod netop den selverkendelse og forståelse. Det er ikke en pludselig indskydelse eller eftertanke.  Det gør filmens slutning enormt bevægende og filmen som helhed til en fantastisk rutsjebanetur.

Jeremy Renner og Amy Adams har en god kemi, og deres historier vikles også uløseligt sammen i den smukke og filosofiske Arrival. Foto: UIP.

 

 

Kommentarer: