Whiplash (2014)


En talentfuld trommeslager indleder en heftig krig som sin psykopatiske musiklærer. Filmen var instruktør Damien Chazelles (La La Land) store gennembrud, og J.K. Simmons vandt en Oscar for sin rolle som den hidsige musiklærer.

Whiplash (2014)

Instruktør
Damien Chazelle
Manuskript
Damien Chazelle
Medvirkende
Miles Teller (Andrew), J.K. Simmons (Fletcher), Paul Reiser (Jim) med flere
Spilletid
106 minutter
Sprog
Engelsk

 

Vild duel mellem store egoer

Anbefaling: Indimellem skal man bare lige presses lidt ekstra for at levere sit allerbedste. Det ved de fleste. Hvor meget, man skal være klar til at presse andre for at få dem til præstere, ja det findes der jo af gode grunde ikke en facitliste for. De fleste vil nok sige, at musiklærer Fletcher (J.K. Simmons) går en lille my eller to for vidt i Whiplash.

Damien Chazelle, den gudsbenådede filminstruktør, der vandt en Oscar for La La Land, slog igennem med et brag med Whiplash, som var nomineret til fem Oscars og blev rost til skyerne af både anmeldere og biografpublikum. Foruden at byde på en intens hanekamp mellem lærer og elev, trommer (undskyld) filmen bare af sted i en herlig, pumpende rytme til et fedt soundtrack og dedikerede præstationer. Den emmer af kærlighed til film og musik.

En stærk liberal konkurrencementalitet er indprentet i kranierne på amerikanerne, og det er trangen til at udfordre og presse hinanden, der er filmens nerve. Den er en virtuos symfoni af galskab og geni, og at La La Land ville blive et mesterværk var næsten en garanti med en så talentfuld instruktør, som manden bag Whiplash.

Miles Teller er den stakkels elev, der må udstå at have den berygtede Terence Fletcher (J.K. Simmons) som lærer. Fletcher ydmyger, truer, tæsker og manipulerer sine elever for at få det bedste ud af dem. Foto: UIP.

 

Andrew (Miles Teller) studerer på et fornemt musikakademi i New York. Han spiller trommer i et jazzband, og hele hans liv drejer sig om musik. Han har ingen venner, han er arrogant, og hans eneste tætte relation er hans far, som han går i biografen og ser gamle film med.

Andrew virker muligvis svag og nervøs, som en, der let kan knækkes, men han viser sig mere hårdfør end som så. Og det får han også brug for at være. Han skal nemlig op imod Fletcher (J.K. Simmons), som er lærer på musikakademiet og en hård satan, der forlanger det absolut bedste af sine elever.

Han nedgør dem, skriger af dem, slår dem, kaster stole efter dem og presser dem til det alleryderste, også langt over de stakkels elevers grænser. Andrew går i benhård træning for at leve op til Fletchers høje standarter, og der udvikler sig en vild rivalisering mellem Andrew og ikke bare Fletcher, men også de andre elever. Andrew må gøre op med sig selv, hvor meget han vil ofre for sin drøm om musikken.

 

Kunne ikke få penge

Selvom man måske ikke er vild med jazz (det er jeg normalt ikke), er det umuligt ikke at blive grebet af musikken, som er det, Whiplash drejer sig om. Andrew er en del af skolens bigband, der forbereder sig til koncerter, der kan sparke gang i elevernes karrierer, og det er tydeligt, at Damien Chazelle er i besiddelse af en helt særligt musikalsk flair som filminstruktør, hvad han da også understregede med La La Land. Han gør musik fedt og til en helt særlig oplevelse.

Musikken er den ene stjerne, og den anden er selvfølgelig skuespillet. J.K. Simmons giver karrierens med afstand bedste skuespil som den psykopatiske og utiltalende Terrence Fletcher. Kemien mellem Simmons og Teller er fantastisk, og førstnævnte er vidunderligt ondskabsfuld og kolerisk. Han er villig til at presse sine elever til døden, og det gælder bare om at følge med, hvis man vil slå igennem.

Det var nær ikke lykkedes for Damien Chazelle at lave Whiplash, fordi han ikke kunne få finansiering til filmen. Det lykkedes ham at overtale Miles Teller og J.K. Simmons til at medvirke i en kortfilmsversion af hans vision, og den blev vist ved Sundance filmfestivalen. Der vandt den prisen for bedste kortfilm, og derfra var et ikke et problem at få pengene til at lave spillefilmsudgaven. Det var sikkert heller ikke svært at få gryn til La La Land…

Whiplash er en oplevelse for musiktosser og filmelskere. En herlige mand-mod-mand-duel med stærkt skuespil, dramatiske billeder og en intensitet, som er svær at finde tilsvarende. Den er let at anbefale, så det er hermed gjort!

Andrews eneste rigtige støtte i livet er hans far, som han ikke vil indrømme over for, hvor hårdt presset han er i sin duel mod Fletcher. Foto: UIP.

 

 

Kommentarer: