The Witch (2015)


Det unge instruktørtalent Robert Eggers genopfinder gysergenren med sin uhyggelige debutfilm The Witch. Filmen er en detaljeret beretning om en puritansk familie og deres møde med skovens hekse i 1600-tallets New England.

The Witch (2015)

Instruktør
Robert Eggers
Manuskript
Robert Eggers
Medvirkende
Anya Taylor-Joy (Thomasin), Ralph Ineson (William), Kate Dickie (Kathrine) med flere
Spilletid
93 minutter
Cinematografi
Jarin Blaschke
Fun fact
Forfatteren Stephen King, kaldet "The Master of horror", har udtalt, at The Witch virkelig skræmte ham

 

BØH og savl udskiftes med stemning og historie

Anbefaling: Jeg er meget glad for gyserfilm. Der er nærmest er noget pervest over aktivt at søge det ubehag, der spreder sig i kroppen, når hjernen lader sig narre af uhyggelige billeder og lyde. Når man udmærket ved, at der er tale om film, men det alligevel føles så ægte, at man kommer i tvivl. Jeg altid på udgik efter en film, der kan skræmme mig fra vid og sans. Jeg elsker det, syg som jeg er!

Det lyder masochistisk, men det er det sus i maven, som vi, der elsker gyserfilm, tørster efter. Desværre sker det alt for sjældent, at jeg får slukket den tørst. Jeg ser en del gyserfilm, men det sker sjældent, at jeg for alvor bliver skræmt af det, jeg ser. Det findes der en helt forklaring på: Uhyggen og utrygheden bemægtiger sig mig, når filmen har større fokus på stemning og atomsfære end på effekter og høje lyde. Sådan er jeg. Og gysere, der bruger krudt på førstnævnte, er smerteligt få. Men når jeg finder dem, er jeg som regel helt solgt – og skræmt!

En af de uhyggelige film, der virkelig kan give mig svedige håndflader og få de små nakkehår til at rejse sig, er det oversete mesterværk The Witch fra 2015. Der er ikke mange BØH-øjeblikke eller savlende dæmoner i den film. I stedet kan den prale af en møguhyggelig historie og en detaljerigdom, der er grænsende til det hysteriske. Resultatet er en gyserfilm, der føles besynderligt realistisk, og det er for mig langt mere skræmmende.

Anya Taylor-Joy er vildt imponerende som Thomasin, der af sin mor bliver anklaget for at være heks i Robert Eggers iskolde og ukonventionelle gyserfilm The Witch. Foto: A24 Film.

 

The Witch følger en puritansk familie, der bortvises fra deres strengt religiøse samfund. Far William (Ralph Ineson fra Game of Thrones), mor Kathrine (Kate Dickie fra Game of Thrones) og deres 5 unger rejser ud i skoven, langt væk fra civilisationens verdslige perversioner. Her vil de dyrke jorden og, ikke mindst, deres tro på Gud.

Den tro sættes dog på en hård prøve, da deres yngstes søn på meget mystisk vis forsvinder, mens deres ældste datter Thomasin (Anya Taylor-Joy) passer ham. Familien søger i den omkringliggende skov, men straks vendes moren mistænksomhed og vrede sig mod datteren.

Det står efterhånden klart, at en uhyggelig, mørk kraft lever i skovene omkring dem, og selvom familien er klippefast i troen på Gud, kan den almægtige herre ikke forhindre de skræmmende ting, der sker omkring dem. Flere af børnene forsvinder, og de resterende medlemmer af familien anklager hinanden i et blodigt, religiøst og okkult vanvid.

Læs også: Movieboxens 25 gyserfavoritter.

 

Sker der et skred?

The Witch er en film, der med tålmodighed bruger tid på at sætte scenen, skabe den rette stemning og udforske karaktererne og det miljø, historien foregår i. Instruktør og manuskriptforfatter Robert Eggers har givet filmen en helt speciel stil, så den ligner en af de gamle folkehistorier om hekse. De historier, der har tjent som den store inspirationskilde til filmen. Derfor taler karaktererne også på en helt anden måde, end man normalt ser i film, selv i film fra samme periode. De taler nemlig på den måde, som man gjorde i 1630’erne, og det er markant anderledes end i dag.

Denne kompromisløse tilgang er gennemgående i hele filmen. Den er et udtryk for instruktøren vision om en fortælling om religion, hekse og heksejagt, og det er uhyggeligt at se, hvor let familiemedlemmer vender sig mod hinanden, når forældre og børn kaster anklager frem og tilbage. Og hvordan skal man modbevise det, når nogen anklager en for at være heks? The Witch er en begavet film, der udover at skræmme også giver rigelig mængder stof til eftertanke om heksejagter, både de gamle og de nutidige.

Eggers bruger ikke meget krudt på det, der efterhånden er blevet normen i gyserfilm: Chokeffekter, blod og splat. Han vælger en anden og mere udfordrende tilgang til at skræmme, og som nævnt i indledningen i denne anbefaling, er det noget, jeg sætter stor pris på. Film som The Babadook, Get Out og Hereditary vælger alle den samme tilgang, og måske er der håb for, at andre instruktører også vil prøve at hoppe med på den vogn. Det er hårdere arbejde at skræmme uden chok og blod, og der vil sidde en del tilbage, der ikke rigtig føler sig skræmt. Men de af os, der kan gyse over en god historie, elsker det.

Filmens instruktør har altid været fascineret af hekse og historier om hekses onde magi. Foto: A24 Films.

 


 

Kommentarer: