The Godfather (1972)


Francis Ford Coppolas epos om familien Corleone og dens storhed og fald i 1950’ernes New York hyldes igen og igen som den bedste film nogensinde. Og hvis du ikke har set den, bør du skamme dig!

The Godfather (1972)

Instruktør
Francis Ford Coppola
Manuskript
Francis Ford Coppola og Mario Puzo (baseret på romanen "The Godfather" af Mario Puzo)
Medvirkende
Al Pacino (Michael Corleone), Marlon Brando (Don Vito Corleone), Tom Hagen (Robert Duvall), Kay Adams (Diane Keaton) med flere
Spilletid
177 minutter
Sprog
Engelsk

 

Rigtige mennesker

Anbefaling: Inden The Godfather havde ingen almindelige mennesker overvejet, at gangsterne, de skræmmende og nådesløse mennesker, der blæste på samfundets love og normer, altså også er mennesker med familier, kærlighed og håb og drømme. Tanken var fjern, for selvom notoriske gangstere som Al Capone var legender i amerikansk folklore, var gangsterkongen fra Chicago aldrig blevet skildret som et rigtigt menneske. Mere som et uhyggeligt væsen, man skulle tage sig i agt for. En undskyldning for at give politiet yderligere magtbeføjelser i kampen mod de dovne tyvknægte i Al Capones brød.

Francis Ford Coppola vidste, det forholdt sig anderledes. Han havde nemlig læst Mario Puzos roman The Godfather om familien Corleone, og den unge instruktør kunne med det samme se en fantastisk fim i bogen. Sammen med Puzo skrev han et manuskript over historien, og så instruerede han den film, han for alvor vil blive husket for. En film, som har gjort verdens filmarv umådeligt meget større.

Med The Godfather vovede Puzo og Coppola at vise mafiaens hårde negle som mænd, der kan lege med deres børnebørn og kramme deres døtre. Som mænd, der forelsker sig af kærlighed og ikke blot nogen, der tager med begær. Coppola viste mafiaens mænd som rigtige mennesker.

Der findes næppe et mere ikonisk stilbillede fra filmhistorien end dette, hvor Don Corleone holder hof i sit kontor. Marlon Brando vandt karrierens anden Oscar for sin rolle som familieoverhoved. Foto: Paramount Pictures.

 

Det begynder med et bryllup. Don Vito Corleones (Marlon Brando) yngste datter bliver gift med pomp og pragt og stor fest i familiens gigantiske villa. Til festen tager Don Corleone mod gæster, som beder ham om hjælp, og støttet af sin søn Sonny (James Caan) og adoptivsønnen Tom (Robert Duvall) kan mafiabossen ikke nægte nogen en tjeneste på den specielle dag.

Med til brylluppet er også familiens Benjamin, Michael (Al Pacino), som ikke er en del af ”forretningerne”. Han er en hædret krigsveteran, som lever et pænt og anstændigt liv som civil. Til brylluppet viser han sin kæreste Kay (Diane Keaton) frem for familien, og en stund ånder alt fred og ro. Men andre vil have Don Corleones magt.

Krig mellem de fem mafiafamilier i New York bryder ud, og stik mod sin fars ønsker og drømme, bliver Michael en del af familieforetagendet. Hans liv tager en markant drejning, og undervejs møder han både kærlighed, sorg og had, inden han sætter sig i familieoverhovedets stol som den nye Don.

 

Den uhyggelige forvandling

Ordet ”episk” er skabt til at beskrive en film som Coppolas The Godfather. Filmen er så enormt ambitiøs, ekstremt velfortalt og skræmmende menneskelig, at tankerne falder på en tragedie af Shakespeare eller en storslået roman af John Steinbeck. The Godfather er rørende, den er spændende, uhyggelig og dramatisk. Den er det hele på én gang, og det er ikke for ingenting, at den har det ry, den har.

Marlon Brando var en superstjerne allerede inden, han spillede Don Corleone, men rollen kom til at udødeliggøre ham i en grad, han næppe havde turdet forestille sig. Hans tid på skærmen er begrænset, hans tilstedeværelse enorm. Men, men, men. Man kan let argumentere for, at filmens virkelig stjerne er den dengang unge Al Pacino.

Hans vej fra civil idealist til nådesløs mafiakonge er en af de helt store transformationer i filmhistorien og den minder lidt om Macbeths uhyggelige forvandling i stykket af samme navn. Michael er en af de største antihelte nogensinde, og Pacino er magisk. Filmens efterfølger, The Godfather Part 2, er i endnu højere grad dedikeret til Michael, og figuren har en universel tiltrækningskraft på alle, der elsker karakterudvikling.

The Godfather er et mesterværk om hvilket, man snart ikke kan finde på nye måder at rose. Alt er sagt. Den er bare storslået og en milepæl i Det Nye Hollywood. Se den. Se den, selvom du har set den 1000 gange før. Se den, hvis du ikke har set den før. Se den NU!

Det er altid Al Pacino og Marlon Brando, der høster roserne for The Godfather, men Robert Duvall er den oversete helt i rollen som, ja, den oversete helt, advokaten Tom Hagen, der er mafiabossens adoptivsøn. Foto: Paramount Pictures.

 

 

Kommentarer: