The Big Lebowski (1998)


Hvad gør en film kult? Det gør karaktererne! Sådan er det i hvert fald i Coen-brødrenes legendariske klassiker, The Big Lebowski. The Dudes universelle appel er skyld i, at vi stadig dyrker filmen som en religion, selv 20 år efter premieren.

The Big Lebowski (1998)

Instruktør
Ethan og Joel Coen
Manuskript
Ethan og Joel Coen
Medvirkende
Jeff Bridges (The Dude), John Goodman (Walter), Julianne Moore (Maude) med flere
Spilletid
117 minutter

 

Alle vil være The Dude

Anbefaling: Det er altså ikke handlingen, der får folk til år efter år at gense The Big Lebowski, der nu har rundet sit 20. leveår. Rammefortællingen om en kidnapning, en ung trofæhustru, tre nihilister (We care about nothing!) samt The Dude overpissede gulvtæppe er ikke den største historie, Ethan og Joel Coen har udtænkt. Men filmens protagonist er til gengæld nok den bedste opfindelse, det til tider geniale makkerpar har begået.

The Dude, spillet til perfektion af Jeff Bridges, er personificeringen af dovenskab og livsnyderi. The Dude er glad for at bowle. Han nyder at drikke White Russians. Han kan lide at ryge fede. Og ikke så meget andet. I hvert fald ikke at arbejde. Men de tre spidskompetencer mestrer han også til fulde, og han går til livet med en stoisk ro, der er besnærende. Vi vil i bund og grund alle gerne være lige som ham, tror jeg. Bare afvente tingenes komme.

Få film nyder samme kultstatus som The Big Lebowski, filmen der i den grad satte fut i Coen-brødrenes karrierer, selv efter at de allerede havde vist deres værd med film som Raising Arizona, Barton Fink, Millers Crossing og Fargo. Anmelderne var ikke i ekstase over filmen om The Dude og hans gulvtæppe, men hos biografgængerne gik den rent hjem. Selv 20 år senere er den stadig en af de mest citerede og højagtede amerikanske film fra 1990’erne.

The Dude (Jeff Bridges), Donny (Steve Buscemi) og Walter (John Goodman) tilbringer mange timer i bowlingcentret, selvom man faktisk kun ser Donny sende en kugle af sted. Foto: Working Title Films

 

Balladen begynder, da The Dude en aften kommer hjem til sin lejlighed. Der venter der nemlig to bøller på ham, og mens den ene dypper The Dudes hoved i lokummet, pisser den anden på The Dudes gulvtæppe. Og hvorfor nu denne hårdhændede behandling? Bøllerne forklarer The Dude, at hans kone skylder penge til Jackie Treehorn, og nu skal der betales tilbage. The Dude skal have en lærestreg!

The Dude fatter selvfølgelig intet. Han har bestemt ikke nogen kone, og han har aldrig hørt om Jackie Treehorn. Hvad værre er, så er tæppet nu ødelagt, og The Dude søger kompensation. Hans bedste ven og bowlingmakker Walter (John Goodman) overbeviser The Dude om, at bøllerne må have taget fejl af The Dude, aka. Jeffry Lebowski, og byens anden Jeffry Lebowski, en millionær i kørestol. Foruden et stort ego har han også en ung trofækone og en spytslikkende, bundloyal assistent.

Det bliver indledningen på en hulens masse forviklinger, og The Dudes stille og rolige tilværelse bliver pludselig kompliceret. En flok hårde nihilister, en snushane af en privatdetektiv, en millionærarving, en pornoproducent, en fascistisk sherif og mange andre begynder at blande sig i hans liv, og samtidig venter en vigtig bowlingturnering. The Dude ville jo bare have et nyt tæppe…

 

Walter er kongen!

The Dude er kongen, men han er langt fra den eneste fede karakter i The Big Lebowski. Jeg har altid holdt umådeligt meget af John Goodmans Walter-figur. Han er hidsig, selvretfærdig, hyklerisk, voldelig og uhøflig. Men hold da kæft, hvor er han bare den fedeste og mest loyale ven. Han stiller op, når The Dude har brug for ham, og godt nok går han gerne en tand mere til ekstremerne, end The Dude ønsker, men Walter opnår også resultater. Sådan da…

I en af filmens fineste scener er Walter og The Dude blevet enige om, at en skoleknægt ved navn Larry Sellers har en masse penge, som Walter mener tilhører dem. De opsøger den apatiske og mutte knægt, og Walter gør sig selv totalt til grin ved forgæves at forsøge at true ungen til underkastelse og tilståelse. I stedet for at erkende sit nederlag, eksploderer Walter i raseri og smadrer en bil, han mener må tilhøre drengen Larry. Konsekvenserne af det raseriudbrud er hysterisk morsomme.

I det hele tager et karaktergalleriet måske det mest overlegent fede, jeg nogensinde har oplevet i en film. Hvem husker ikke The Jesus (spillet af John Turturro), Walter og The Dudes lillaklædte, pædofile nemesis på bowlingbanen. Eller Steve Buscemis søde, og lidt smådumme, Donny, der konstant får besked på at holde kæft, mens han følger efter The Dude og Walter som en overflødig væbner.

Is this your homework, Larry? Walter (John Goodman) og The Dude (Jeff Bridges) spiller good cop/bad cop i filmens sjoveste scene, hvor de forsøger at true en sur skoledreng. Foto: Working Title Films

 

The Big Lebowski er en klassiker, som man kan se igen og igen. Jeg ser den gerne en gang om året, og det er en lige stor fornøjelse hver gang. The Dude, Walter, Donny, The Jesus, The Big Lebowski, Bonnie – alle karaktererne er som gode venner, men kun ser én gang om året, men som altid er garant for godt selskab. That’s just like… my opinion man…

 

 

Kommentarer: