Inglourious Basterds (2009)


Quentin Tarantinos bud på en film om Anden Verdenskrig er en poppet absurditet af sammenblandede stilarter, der vigtigst af alt er hylende morsom og original. Tænk, hvis Hitlers liv faktisk var gået op i røg i en biografsal i Paris.

Inglourious Basterds (2009)

Instruktør
Quentin Tarantino
Manuskript
Quentin Tarantino
Medvirkende
Brad Pitt (Aldo Raine), Christopher Waltz (Hans Landa), Mélanie Laurent (Emmanuelle Mimieux), Michael Fassbender (Archie Hicox) med flere
Spilletid
154 minutter
Sprog
Engelsk, fransk, tysk, italiensk

 

Et tiår undervejs

Anbefaling: I 1998 skrev den feterede instruktør Quentin Tarantino et filmmanuskript. Det havde han allerede gjort tre gange tidligere med Reservoir Dogs, Pulp Fiction og Jackie Brown, men dette nye manuskript skulle blive til en helt særlig film. Nemlig Tarantinos bud på, hvordan Anden Verdenskrig, takket være en række tilfælde og spøjse omstændigheder, kunne være sluttet på en meget alternativ måde.

Tarantino havde dog lidt svært at få historien til at hænge sammen og var derfor ikke klar til at lave filmen i 1998. Han kastede sig i stedet over to gange Kill Bill, inden Kill Adolf aka Inglourous Basterds, var færdigbagt og klar til servering i 2009. Det må siges, at den sindssyge film var ventetiden værd.

Takket være den meget specielle, helt originale historie, de overdrevent fede karakterer, stilistisk unik dialog og masser af gode grin er Inglourious Basterds Tarantinos bedste film siden Pulp Fiction. Og med Django Unchained (2012) og The Hateful Eight (2016) har han stadig ikke overgået sit syrede historiske vævetæppe, der på cirka fem minutter blev en kultfilm. Klassisk Tarantino.

Michael Fassbender og Diane Kruger er to af navnene på det stjernebesatte cast, der udgør Tarantinos Inglourious Basterds. Foto: Universal Pictures.

 

Frankrig er besat af Tyskland, og nazisterne er travlt optaget af at opspore skjulte jøder. Den lede SS officer Hans Landa (Christopher Waltz) er besættelsesmagtens bedste jødejæger, og han opsporer en bortløben familie, der gemmer sig hos en godhjertet landmand. Landas mænd massakrerer den jødiske familien, men den ældste datter, Shoshanna (Mélanie Laurent), slipper væk.

D-dag nærmer sig, og en lille gruppe soldater bliver sendt ind i Frankrig før resten af den allierede hær. Den hårdhudede løjtnant Aldo Raine (Brad Pitt) står i spidsen for en deling jødiske soldater, der, som var de indianere, skal kamuflere sig og gå dybt ind bag fjendens linjer og skabe frygt i tyskernes hjerter. Aldo Raine nedstammer selv fra pelsjægere og indianere, og han forlanger, at alle hans mænd giver ham 100 skalpe taget fra døde tyske soldater.

Den britiske efterretningstjeneste får et tip om, at Adolf Hitler i egen lave person vil deltage i premieren på Joseph Goebbels seneste propagandafilm, der skal finde sted i Paris. Med hjælp fra en smuk dobbeltagent, skuespilleren Bridget von Hammersmark (Diane Kruger), begynder briterne at planlægge, hvordan de kan eliminere Hitler og hele den øverste ledelse i Paris, men den unge biografejer har sine egne planer for premieren. Og de involverer også hele den tyske overkommando.

 

Solid dosis selvironi

Inglourious Basterds er et klassisk kludetæppe af sammenvævede historier i allerbedste Tarantino-stil. Kombineret med et plot, der i høj grad drejer sig om at skaffe hævn og oprejsning, er resultatet altså en tilsyneladende uoriginal film. Det er bestemt heller ikke, fordi instruktøren opfinder hjulet på ny, som han faktisk næsten gjorde med Pulp Fiction, men med den alternative film om Anden Verdenskrig perfektionerer Tarantino bare det, han gør så godt.

Han ved, hvordan man skriver en historie med figurer, der har forskellige dagsordener og baggrunde, men hvis skæbner alligevel ender med at blive viklet sammen. Tarantino mestrer bedre end nogen anden moderne instruktør at skrive lange, på overfladen ligegyldige, dialoger mellem karakterne, der er med til at flytte handlingen fremad på helt nye måder. Det gør han også i Inglourious Basterds. 

Så forstår Tarantino altså også bare at overraske og underholde med det absurde som virkemiddel – og det gør han bedre end nogensinde før i Inglorious Basterds. Filmen er proppet med gode, solide ”what the fuck”-øjeblikke. Som Aldo Raines motivationstale, de besynderlige karikaturer af Hitler og propagandamester Goebbels, kammeraten Eli Roth som ”Bjørnejøden”, der banker tilfangetagne tyskere ihjel med et baseballbat. Og så meget andet.

Inglourious Basterds er mere underholdende end Django Unchained og The Hateful Eight, der er for selvhøjtidelig. Det i højere grad selvironi, der præger Tarantinos gammle drøm om en alternativ krigsfilm, og det fungerer langt bedre. Inglourious Basterds er kult og en ægte Quentin Tarantino-klassiker, som kan abefales både til veteraner og novicer.

Brad Pitt er den brutale og ru Aldo Raine, der skalperer sine fjender og skærer hagekors i panden på dem, der han nådigt lader leve som skræk og advarsel til de andre. Foto: Universal Pictures.

 

 

Kommentarer: