Ildfluernes grav (1988)


Da deres mor bliver dræbt under bombetogterne mod Kobe, må en teenagedreng og hans lillesøster forsøge at overleve i en verden, der bogstaveligt talt står i brand. Ildfluerens grav er en knusende smuk og hjerteskærende antikrigsfilm.

Ildfluernes grav (1988)

Instruktør
Isao Takahata
Manuskript
Isao Takahata
Medvirkende
Tsutomu Tatsumi, Ayano Shiraishi, Yoshiko Shinohara med flere
Spilletid
89 minutter
Sprog
Japansk
Andre titler
Grave of the Fireflies, Hotaru no Haka

 

En anden japansk mester

Anbefaling: Mange tænker uden tvivl Hayao Miyazaki, når snakken falder på storslået japansk animation. Og sensei Miyazaki er da også den største. Prinsesse Mononoke, Chihiro og Heksene, Når vinden rejser sig – den 78-årige nestor har en lang række af verdens bedste animationsfilm på sit CV. Men der er andre, der har været til at gøre japansk animation til noget helt særligt.

En af dem er Isao Takahata, manden bag den ubærligt brutale Ildfluernes grav fra 1988, en rørende og meget vigtig fortælling om krigens ofre, navnlig børnene, der af de voksnes krig efterlades uden forældre og sikkerhed . Krigen er Anden Verdenskrig, og børnene er teenagedrengen Seita og hans noget yngre lillesøster Setsuko.

Da krigen nærmer sig sin afslutning, intensiveres de amerikanske bombetogter over det japanske fastland. Kobe er en af de byer, der rammes hårdt, og under de voldsomme bombardementer rammes Seitas og Setsukos hus, hvor de bor sammen med deres mor. Deres far er kaptajn i flåden, og det er længe siden, de har hørt noget fra ham. Deres mor dør af sine voldsomme forbrændinger, og pludselig er børnene både hjemløse og de facto forældreløse. Og overalt omkring dem brænder den verden, de troede de kendte og var trygge i. Nu må de klare sig selv.

De lyser op som hundredevis af små lygter, ildfluerne i skoven. De spiller en vigtig rolle som symbol på håb og varme i den smukke japanske animationsfilm. Foto: Studio Ghibli.

 

Ildfluernes grav udkom samme år som en anden meget hyldet japansk animationsfilm. Nemlig Miyazakis elskede klassiker Min nabo Totoro. Selvom begge film handler om børn, der har det svært, er de meget forskellige. I Min nabo Totoro forsvinder børnene ind i en magisk eventyrverden, hvor store, venlige væsner jager frygten over deres syg mor væk. I Ildfluernes grav er der intet, der kan få børnene til at glemme sulten. I hvert fald ikke længe ad gangen.

Tusindvis af børn dør af hungersnød som følge af krig, tørke, oversvømmelser eller andre hændelser, der er langt uden for deres magt. Filmens verden er altid blevet brugt som propaganda for at fremme en sag, og det mener jeg også, at Ildfluernes grav gør. Den understreger nemlig, at krig er noget lort, og at det altid går ud over de uskyldige, som regel børnene.

Filmens historie er tung patos, men det er ikke kun elendighed. Der er en overflad af varme og kærlighed i filmen, når teenageren Seita gør sit bedste for at muntre lillesøsteren op og få hende til at glemme, at de ikke har flere ris. De leger lege, bygger huler og fortæller historier. Det er en hjertevarm film, der sætter smil på læben, men også efterlader tårer på kinderne.

 

Se den, også selvom du ikke er vild med animation

For selvom Seita prøver at lade som om, det hele blot er en leg, kan han ikke beskytte sin lillesøster mod sult og kulde. Børn døde i hobetal som direkte konsekvens af de amerikanske flyes hæmningsløse tæppebombninger af Japan, og Seita og Setsuko er blot to af mange i en barsk verden af krig.

Japan begik nogle af krigs værste uhyrlighed i lande som Kina og Burma, men det havde børnene intet med at gøre. Ildfluernes grav koncentrerer sig i stedet om de konsekvenserne af at miste sine forældre, trygheden og fodfæstet i en farlig verden, hvor andre ikke har overskud og plads til at tage sig af to forældreløse børn.

Det lyder som en tung omgang, hva? Men det her er faktisk en anbefaling. Jeg råder dig på det kraftigste til at se Ildfluernes grav, hvis du kan lide animation. Se den også, selvom du ikke kan lide animation. Den gode historie er det vigtigste, og filmens budskab om, at krig ødelægger verden, er virkelig et, man skal lytte til.

Sådan ser det ud, når alt man kender pludselig er forsvundet i et hav af ild. Store japanske byer blev mere eller mindre udslettet af de amerikanske ildbomber under Anden Verdenskrig. Foto: Studio Ghibli.

 


 

Kommentarer: