De syv samuraier (1954)


Akira Kurosawas signaturfilm er et stort actiondrama om en fattig landsby, der i middelalderens Japan må søge hjælp hos en flok hårdkogte og krigshærdede samuraier.

De syv samuraier (1954)

Instruktør
Akira Kurosawa
Manuskript
Akira Kurosawa, Shinobu Hashimoto og Hideo Oguni
Medvirkende
Toshiro Mifune (Kikuchiyo), Takashi Shimura (Kambei Shimada ) med flere
Cinematografi
Asakazu Nakai
Spilletid
207 minutter
Sprog
Japansk
Original titel
Shichinin no Samurai

 

Èt af filmhistoriens hovedværker

Anbefaling: Det er svært at kåre den absolut mest indflydelsesrige film, og hvad skulle formålet også være med sådan en adspredelse? Ikke bare én, men utallige film har inspireret og influeret filmskabere gennem snart 100 år, og værker som Citizen Kane, The Godfather og Casablanca har uden tvivl inspireret og ansporet generationer af instruktører og skal opremses blandt de vigtigste.

Men det er ikke kun de store, klassiske amerikanske film, som har grundlagt verdens filmarv. Film fra Østen, i særdeleshed Japan, har også stor andel i de film, som bliver lavet i dag og måden, man laver film på. Når snakken falder på japanske film og vigtige japanske filmfolk, kan man selvfølgelig ikke komme uden om Akira Kurosawa, den måske dygtigste og mest visionære filmskaber nogensinde.

Og ingen af hans film er vigtigere og har opnået større indflydelse end De syv samuraier. Den udødelige historie om de fattige og hårdtarbejdende bønders kamp mod de tyranniske banditter holder stadig i dag, men det er især ud fra et teknisk og fortællerteknisk synspunkt, at Akira Kurosawa skrev historie med sin film.

Syv herreløse samuraier, der ikke kender hinanden, melder sig til at beskytte de fattige bønder i en lille landsby. De syv er ikke helte i den klassiske forstand, men de ender alligevel med at vise deres værd som moralske mennesker. Foto: Toho.

 

Historien er sådan set ret simpel: En fattig landsby i middelalderens Japan er mere end én gang blev udplyndret af en led røverbande, og de ved, at det vil ske igen, når rishøsten er i laden. De beslutter sig at drage til byen og finde nogen, der kan hjælpe dem med at holde banditterne tilbage, for mister de deres ris, vil landsbyen sulte til vinter.

Mennesket har gennem hele sin historie drevet rovdrift på hinanden, og på den måde er Kurosawas film ikke specielt visionær. Det bliver den derimod, da landsbyboernes udsendte kommer til byen og begynder at finde deres beskyttere. Hele konceptet med at samle et hold af mere eller mindre modvillige helte og antihelte og hyre dem i det godes tjeneste var ikke rigtigt afprøvet før Akira Kurosawa med De syv samuraier gjorde det til en effektivt og underholdende del af plottet og en stærk motor. Tænk lige over, hvor mange af de film, du har set, der følger den drejebog, særligt moderne superheltefilm og actionfilm.

Også i gruppedynamikken mellem de syv helte dannede historien præcedens for kommende årtiers storfilm. Karaktergalleriet er enormt varieret, og grunden til at de syv samuraier i dag ligner actionklicheer er naturligvis, at Kurosawas film opfandt lige netop den sammensætning af helte med en blanding af modvillighed, ædelmod, galskab og moralske ambitioner. Naivitet og kynisme – Kurosawas helte havde det hele, og det er noget, mange andre siden har forsøgt at efterligne med deres film. Med varierende succes.

 

Gør det for æren

Landsbyfolket kan ikke tilbyde de krigsvante og farlige samuraier guld eller andre rigdomme. Det eneste, de kan tilbyde, er noget at spise og et leje at ligge på. De kan dog tilbyde dem muligheden for at gøre en god gerning og blive rigtige helte, men den slags er ikke så tillokkende. Da de syv er herreløse samuraier er de dog nødt til at tage imod tilbuddet, for de skal jo have noget at spise. Og i takt med at de lærer de simple landsbyfolk at kende, vokser en beskyttertrang i dem alle sammen. De er klar til at slås for at beskytte de svage kyllinger mod ræven, der kommer for at dræbe dem.

Det kommer selvfølgelig til kamp. I silende regn kæmper de syv samuraier og landsbyfolkene mod de svært bevæbnede røvere, og i slaget udspiller sig én af filmhistoriens mest episke kampe, som var uhørt ambitiøs og brutal for sin tid. Kurosawa, der var en pioner, hvad angik kameraarbejde og klipning, fik den vilde idé at bruge flere kameraer på samme tid, så slaget og det vilde kaos fanges fra alle vinkler. I dag laves alle film med mindst to kameraer.

Det nøje koreograferede blodbad i regnen er den vilde kulmination på Kurosawas storslåede mesterværk, og den bringer også en følelsesmæssig forløsning med sig, som gør De syv samuraier til en film som gør stort og varigt indtryk. Filmen nævens igen og igen, når diverse kendere skal liste de største mesterværker, og den er blandt Kurosawas bedste og mest imponerende film. Det er en klassiker, som man SKAL se og kende.

I silende regn kæmper samuraier og bange landsbyfolk mod overmagten i form af den røverbande, der gør livet surt ofr den lille landsby. Det store klimaks i Kurosawas film er en smuk og teknisk perfekt dramatisk dødsdans. Foto: Toho.

 

 

Kommentarer: