Aliens (1986)


Syv år efter Alien overtog Terminator-instruktøren James Cameron det uhyggelige univers, som Ridley Scott grundlagde. Camerons vision for Alien-universet bød på langt mere action og en del mindre horror. Resultatet er en af 1980’ernes bedste film.

Aliens (1986)

Instruktør
James Cameron
Manuskript
James Cameron
Medvirkende
Sigourney Weaver (Ellen Ripley), Michael Biehn (Hicks), Paul Reiser (Burke), Lance Henriksen (Bishop) med flere
Cinematografi
Adrian Biddle
Musik
James Horner
Spilletid
137 minutter

 

En stilskifte, der fungerede

Anbefaling: Alien-universet har efterhånden udviklet sig til en sørgelig joke, en farce. Den seneste film, Alien: Covenant, er en af de dårligste af de i alt seks fortællinger om blodtørstige rumvæsener og hårdtslående kvinder. Men de første to indlæg i xenemorph-kanoen er så gode, at serien har et, kan man sige, lidt ufortjent godt ry som det fineste arvesølv i sci-fi/horror-skattekisten.

Læs Movieboxens anmeldelse af Alien: Covenant

Ridley Scotts mesterværk, den, der film bare hedder Alien, er et mesterligt gys, inspireret af  blandt andet Spielbergs Jaws, og alligevel helt sin egen. Den anden film i rækken, Aliens fra 1986, adskiller sig fra den første på en række punkter. James Cameron (manden bag blandt andet Terminator, Titanic og Avatar) flyttede fokus fra gys og mystik til action og rabalder. En modig beslutning – og en, der gav pote!

Aliens er overvældende 80’er-agtig i stil og tone. Der er ikke mange nuancer, og karaktergalleriet lever op til alle stereotyper for actionfilm. Og Camerons film får virkelig fuld spade fra start til slut, en uophørligt hæsblæsende og klunkeklaskende film. Den er så gennemført ekstrem, så klar i sit udtryk, at jeg altid tænker på den som en af de bedste og mest helstøbte actionfilm, jeg har set.

Civilisterne fra den første film er i Aliens udskiftet med hardcore, svedende og pumpede elitesoldater. Foto: 20th Century Fox.

 

Ellen Ripley (Sigourney Weaver) bliver fundet af om bord på redningskapslen fra Nostromo, rumskibet fra den første film. Hun har været i cryo-søvn i 57 år, så der venter hende selvfølgelig noget af et chok, da ansatte fra Weyland-forretningsimperiet får vækket hende.

Ripley må affinde sig med, at alle hun kendte er væk, inklusiv hendes datter. Ripley skal stå skoleret for Weyland-bestyrelsen og forklare dem, hvorfor hun sprængte det kostbare Nostormo i luften, og de tror ikke på hendes historie om blodtørstige rumuhyrer og snyltende dræberparasitter.

Indtil en af virksomhedens kolonier pludselig stopper med at kommunikere med basen. Planeten LV-426 har været udsat for et angreb, og tilsyneladende er alle kolonister forsvundet. Pludselig giver Ripleys historie mening, og hun indvilliger i at komme kolonien til undsætning sammen med et hold toptrænede elitesoldater. Men er det virkelig nok til at stoppe de forfærdelige væsener?

Læs et indlæg om Alien her

 

Ripley er stadig for sej

Selvom Aliens er mere actiontung, forkastede James Cameron bestemt ikke alt det, der gjorde Ridley Scotts Alien så god og skræmmende. Aliens er, som sin forgænger, et overflødighedshorn af stemning og atomsfære, og den tomme og forladte koloni er et af de klammeste steder, man kan forestille sig. Faktisk finder Cameron et forbløffende godt blandingsforhold mellem krudt og kugler og skjulte uhyrer i skyggerne. Havde filmen været et langt skydegalleri, ville den nok have været utålelig.

Læs Movieboxens mesterlære om instruktør Ridley Scott her

Sigourney Weavers Ellen Ripley har altid været symbolet på Alien-universet, og aldrig har hun været sejere og hårdere, end hun er i Aliens, en ganske feminin film, hvor Ripleys dødsensfarlige modstander er dronningen af xenemorph-kolonien på LV-426. De fleste mænd er nogle sjatpissere i Aliens, men Ripley, den lille pige Newt og selvfølgelig Alien-dronningen understreger, hvem der er det stærke køn i filmens barske verden.

Efter Aliens er det gået ned ad bakke for serien, og selvom der er kommet fire film mere siden 1986, har ingen af dem været i nærheden af fordums storhed. James Camerons larmende mesterværk er underholdende, den er skræmmende og hæsblæsende. Så selvom det er gået tilbage, vil vi heldigvis altid have de gode gamle klassikere!

Hvis ikke man havde mareridt om de frådende xenomorphs efter den første Alien-film, får man det efter at have set udyrenes "dronning" i Aliens. Foto: 20th Century Fox.

 


 

Kommentarer: