Tre skræmmende filmmonstre


Monstre og uhyrer har altid været populære på film. Fra King Kong, Mumien, Dracula og Frankenstein i filmens spæde ungdom, og videre til nutidens klovne og Cloverfield-kryb. Jeg har til denne lille liste valgt tre af de uhyrer, der har skræmt mig allermest. Listen er selvfølgelig langt fra komplet med de tre, og jeg vender sikkert tilbage til monsterland en anden gang…

 

Xenomorphen fra Alien

Ridley Scott begik adskillige genistreger med sit banebrydende og udødelig mesterværk Alien i 1979. Den mest geniale beslutning var dog at vente helt til filmens slutning med at vise uhyret frem for det skrækslagne biografpublikum. I lang tid lurer den blodtørstige Xenomorph blot i skyggerne, mens vi ser små, pirrende og skræmmende billeder af lange, slimede tænder og en skræmmende spids hale. En perfekt snigmorder. Da udyret endelig viser sig frem i fuld figur, har man allerede dannet sig sine egne billeder af, hvordan det ser ud. Og man bliver ikke skuffet, da monsterdesigner H.R. Gigers frådende mareridtsagtige skabning endelig overtager hele skærmen. Jeg kan stadig huske, hvor meget Xenemorphen skræmte mig første gang, og den giver mig stadig mareridt i dag. Særligt i den første Alien-film, men også i efterfølgerne.

T-Rex’en fra Jurassic Park

Steven Spielberg ved alt om, hvordan man skaber et skræmmende monster. Han er jo trods alt manden bag Jaws om den store hvidhaj med smag for menneskekød. Men det var i 1975, og da Spielberg i 1993 lavede Jurassic Park var der sket ufatteligt meget med computerteknologien. Det gav instruktøren helt nye muligheder for at lave skræmmende og overbevisende effekter, og dinosaurene i Jurassic Park må have skræmt folk fra vid og sans. Jeg husker i hvert fald at have set filmen, da jeg var en snothvalp på 8-9 år, og nøj mand, hvor var den uhyggelig! Scenen, hvor de skrækslagne børn og den blodsugende, kujonagtige advokat møder T-Rex’en i den silende regn er sindssyg uhyggelig. Da jeg genså filmen som optakt til Jurassic World: Fallen Kingdom, kunne jeg konstatere, at scenen (og T-Rex’en i særdeleshed) stadig giver myrekryb.

Den blege mand fra Pans Labyrint

Findes der nogen, der har set Pans Labyrint uden at skrige af angst, da pigen Ofelia skal skaffe nøglen fra det skrækindjagende, hvide uhyre med øjne på hænderne. Som en del af hendes prøvelser skal Ofelia liste sig forbi den blege ”mand”, og instrukserne er ikke til at tage fejl af: Vær stille, hent nøglen og hold dig fra den lækre mad på det overdådige bord, som den blege mand sover ved. Det kan Ofelia selvfølgelig ikke holde, og så vågner det uhyggelig bæst ellers. Instruktør Guillermo Del Toro har altid været fascineret af monstre, og designet af hans blege mand er intet mindre end sublimt. Vi ved ikke meget om uhyret, men vægmalerier i hulen viser, hvordan det ynder at dræbe og spise børn. Scenen med Ofelia og den blege mand er højdepunktet i den fantastiske film, og den er blandt de mest nerveødelæggende, jeg nogensinde har set. Den skræmmer mig hver gang!

 

 

Kommentarer: