3 dårlige film på Netflix. Som du SKAL se – vol. 2


Læs også vol. 1 her

 

Mumien (1999)

Instruktør: Stephen Sommers

Inden jeg kan skrive om Mumien, skal jeg lige ud med noget: FUCK TOM CRUISE OG DEN ELENDIGE MUMIE-FILM, HAN MEDVIRKEDE I. Ja, for jeg kan dårligt nok tale om den gode, dårlige gamle Mumien fra 1999 uden at nævne det remake-agtige kummerlige makværk, der sidste år forpestede biograferne. Den gamle film havde den bøvede og charmerende Brendan Fraser over for en sød Rachel Weisz, der på det tidspunkt slet ikke kunne spille skuespil. En sjov, om end fuldstændig skrupskør og usammenhængende, historie, samt en ægte aura af eventyr i de gamle faraoers land. Tom Cruise-remaket havde INTET som helst at byde på. Så er det sagt. Men Mumien original er altså skøn!

Troja (2004)

Instruktør: Wolfgang Petersen

I første halvdel af dette årtusinde blev vi simpelthen tæppebombet med historiske film i kølvandet på Gladiators enorme succes. Alexander, Kingdom of Heaven og Kong Arthur var blandt de film, der trods store budgetter floppede fælt. Det samme gjorde Troja, hvor en dødlækker Brad Pitt skulle forestille at være oldtidshelten Achilleus. Filmen omhandler invasionen af Troja, der blev foranlediget af den forbudte romance mellem en trojansk prins (spillet af den utålelige Orlando Bloom), og den smukke Helena, spillet af smukke Diane Kruger. Troja er usammenhængende og ulideligt lang, men krigsscenerne er dog flotte og opslugende nok til, at man kan komme igennem filmen ­– og endda nyde dele af den.

Diktatoren (2012)

Instruktør: Larry Charles

Ali G – genial! Borat – guddommelig! Brüno – sjov nok, men lidt for meget. Diktatoren – for plat til at være rigtig sjov. Som denne lille opremsning vidner om, så er det altså gået lidt ned ad bakke for det engelske komiker-geni Sacha Baron Cohen, ophavsmanden til en perlerække af vanvittige karakterer i vanvittige scenarier. Problemet er, at Borat og Brüno er blevet så kendte, at de ikke længere kan bruges, og så må Cohen ty til ”rigtig” film, som han gjorde i 2012 med den undervældende Diktatoren. Der gøres flittigt grin med verdens mest gale despoter, men uden for alvor at fornærme eller sætte noget på spil. Men der er heldigvis sjove momenter, som gør Diktatoren til et undervældende, men udholdeligt komisk indslag.

 

 

Kommentarer: